0 kommentarer

Tusmørke af Stephenie Meyer

af d. 12. januar 2007
Info
 
Sideantal

505

Udgivet

2012

ISBN

978-87-11-39149-5

Originaltitel

Twilight

Udgave

Originaludgave: 2005

 

Den 17-årige Bella flytter ind hos sin far i den lille by Forks. Byen er meget anderledes end Phoenix, hvor hun kommer fra. Udover den store forskel i størrelse er det som om, det altid regner og er overskyet i Forks. Et faktum der gør byen særlig tiltrækkende for nogle af byens beboere.

Bella bliver straks bemærket som nyankommen, og drengene giver hende uventet meget opmærksomhed, men kun én fyr gør Bella nysgerrig. Edward tilhører byens mest forhadte og udstødte familie i Forks. Hans åbenlyse vrede mod Bella gør hende rasende, men da han redder hendes liv, forandres deres forhold for altid. Langsomt stykker Bella oplysninger om Edward sammen, og hans hemmelighed går op for hende.
Edward er en vampyr! Og det samme er hans familie.

Bogen tryllebinder læseren og er umulig at slippe. Velskrevet, med nogle ganske morsomme påhit med hensyn til Bella og hendes klodsethed, og vampyrerne er utrolig fantasifuldt beskrevet.

En fortryllende historie om vampyrer, mennesker og den livsfarlige kærlighed mellem dem. Kan Edwards viljestyrke afholde ham fra at drikke hendes blod? Det blod, der frister ham så ulideligt meget.

Forholdet mellem Bella og Edward udvikler sig, og mens Edward fortsat kæmper for at modstå den fristelse Bellas blod er for ham, forsøger Bella at forstå ham.
Flere hemmeligheder om hans familie og hans race afsløres, og Edward frygter hele tiden at skræmme Bella væk, samtidig med at han undrer sig over, at hun ikke allerede er flygtet.

Bella er bestemt ikke som nogen, han tidligere har mødt i sit lange liv og på trods af hans evner som tankelæser, er hun stadig som en lukket bog for ham. Bella præsenterer ham endelig som sin kæreste for sin far, og hun møder den berygtede familie Cullen.

Under det andet møde med familien Cullen går det grueligt galt, og Bella må straks flygte fra Forks med noget af Edwards familie som livvagter. Hun står over for en dødelig fjende, som ikke skyer nogen midler for at nedlægge sit bytte. Men hvem er det i virkeligheden, han vil ramme gennem sin jagt på Bella?

Afslutningen efterlader en med et ønske om, at der var mere. En sitrende følelse i maven efter at vide hvordan det vil gå personerne efter sidste side.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter