0 kommentarer

Tusind tak for livet af Sibylle Berg

af d. 1. november 2014
Info
 
Sideantal

369

Udgivet

2014

ISBN

978-87-7973-692-4

Originaltitel

Vielen Dank für das Leben

 

Jeg er forelsket i bogens hovedperson. En person for hvem livet blot er en række tilfælgdigheder og for hvem der intet ondt findes i hele denne verden.

Desværre er det lige netop også det der gør at denne person skiller sig ud fra resten af verden. Også hvis man ser på personens fremtræden. Hverken mand eller kvinde, bliver dog listet som dreng og kommer senere til at blive stemplet som mand men med kvindelige træk. Vælger selv at leve som kvinde hvilket ikke gør tingene nemmere.

Det er en vedrørende roman om livets sammensætning, fordomme og rejsen fra barn til voksen. Og samtidig en reminder om at vi skal huske at komme hinanden ved. Vi isolere os alt for nemt og giver ikke folk en chance på en ligeværdig måde fordi vi alle hellere vil leve som vores nabo med villa, volvo og vovhund. Arbejde, børn, charterferier og døden i vente.

Bogens hovedperson prøver at leve livet efter bedste evne, være flink mod andre og samtidig med et uudtalt ønske om at blive sanger. Det lykkes også delvist, men opnår aldrig det store gennembrud og først på sit dødsleje bliver sangen indspillet. Den sælger efterfølgende ikke særlig godt, for folk er ikke klar til at lytte til sang der fremkalder de store følelser.

Desværre er bogen skrevet på et ubehjælpeligt dårligt dansk. Der er så mange stavefejl og sprogfejl i at den bliver irriterende at læse. Der hjælper det desværre ikke at historien er god. Mest af alt fordi det ikke bare er nogen få fejl hist og her, men de er så mange steder i bogen at man lidt tænker, om der slet ikke er nogen som har læst korrektur overhovedet. Synd og skam da det ødelægger en ellers utrolig god bog.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter