0 kommentarer

Tugt og utugt i mellemtiden af Svend Åge Madsen

af d. 30. september 2015
Info
 
Sideantal

Bind 1: 341, bind 2: 264

Udgivet

1977

ISBN

87-01-01842-6 og 87-01-01851-5

 

En historisk roman er en fortælling hvor handlingen er sat i fortiden. Spørgsmålet er nu, om Tugt og utugt i mellemtiden er en historisk roman, da den angiveligt er skrevet af forfatterens alter-ego Ato Vari i en fjern fremtid – men handlingen foregår i 70’ernes Århus. Anyway, alle forsøg på at genrebestemme værket er komplet håbløse, las os blot konstatere, at det er en exceptionelt spøjs fortælling fra en durkdreven forfatters hånd. Om den hånd så tilhører Madsen eller Ato Vari, må være op til læseren selv at bestemme.

En dømt morder flygter fra et fængsel for at hævne sig på de tre der var ansvarlige for hans domsfældelse. Det er den lidt Charles Bronson-agtige anledningen til denne sære kalejdoskopiske mosaik om Århus og dens skøre borgere. Under flugten støder den hævnende korsfarer på flere andre eksistenser fra alle samfundslag, og ret hurtigt lærer læseren, at enhver hændelse kan ses fra to sider, og at alle ting er indbyrdes forbundne. Den bedste demonstration på dette er nok situationen hvor et tilfældigt færdselsuheld leder opmærksomheden bort fra en alvorlig forbrydelse. Senere viser det sig at de implicerede i det tilfældige biluheld, er andre af historiens mange hovedpersoner, og man kan være sikker på at få ulykken belyst fra flere forskellige fortællevinkler. Tilfældige sammenfald og møder mellem bogens figurer, sker i så hobehøje antal, at man ikke skal være statistiker for at se at det er fuldstændigt usandsynligt: Flytter en hovedperson ind i en lejlighed, bor en anden hovedperson tilfældigvis lige overfor. Verden er lille og Århus er endnu mindre. For den der vil, er der grobund for mange filosofiske tanker.

Nåja, færdselsuheldet, som først synes blot at være en forstyrrende tilfældighed, bliver senere en meget vigtigere handlingsmæssig udvikling, end den alvorlige forbrydelse det afbrød. Madsens genistreger er helt umulige at forudsige.

Den kære Madsen/Ato Vari er en fantastisk humorist: to mand har en samtale på et fortorv. Fra en tilstødende bygning lyder der klageskrig. Den ene føler sig generet af lyden, hvortil den anden udbryder at det skam er helt normalt. Jo, men behøver børn at skrige så højt? Ja, for det er en skoletandpleje.

Den krydsreferende fortælling minder på mange måder om en matematisk gåde, hvor enhver variabel afhænger af en anden ditto.

Let litteratur er det ikke, dertil er det hele alt for knudret. Jeg var tæt på at opgive halvvejs, – dvs. efter bind ét i den to-bindsugave jeg fik fat i, men det er jeg glad for at jeg ikke gjorde, for Tugt og utugt i mellemtiden, er blod, sved og tårer værd. Hen mod slutningen udvikler den sig til en regulær pageturner, og der er ikke det historien er fattig på. Den indeholder både filosofisk tankegods, etiske og moraleske dilemmaer, humor, biljagter(!), og temmelig u-almindelig action. Handlingen zig-zagger rundt mellem de mange figurer, hvoraf flere skifter navn og moralsk ståsted undervejs. Madsen har tænkt over det hele, man skal fanme være vågen for at kunne følge med.

Hold op, hvor er det dog en gudsbenådet overraskende og underholdende rejse.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter