0 kommentarer

Tugt og utugt i mellemtiden 1-2 af Svend Åge Madsen

af d. 27. juli 2013
Info
 
Sideantal

832

Udgivet

2013

ISBN

87-00-34364-1

Udgave

6. udgave

 

Engang ude i fremtiden beretter forfatteren Ato Vari om nogle dramatiske hændelser i Mellemtidens Danmark. Mellemtiden strakte sig fra år 1500 til 2000, og disse hændelser fandt sted i slutningen af Mellemtiden, nærmere betegnet 1974, umiddelbart før det store sammenbrud.

I 1962 anklages Ludvig Alster uretmæssigt for mordet på sin kommende arbejdsgiver, reklamebureaudirektøren Adam Aftenbakke, og smides i Horsens Statsfængsel på ubestemt tid. 12 lange år efter, da han for længst har opgivet alt håb om frihed, hører han bankelyde fra nabocellen, og gennem vandrørene lykkes det ham og den indsatte ved siden af, Skæven, at kommunikere sig frem til en måde at flygte fra det næsten flugtsikre fængsel. Hvad de to kumpaner ikke ved, er, at fangevogteren Øreløs nu sætter alt ind på at opspore dem.

Ludvig er sikker på, at det er en særligt ondsindet dommer, den sladrevorne journalist L.J. og en bestemt politimand, der står bag hans dom. Nu vil han have hævn. Han vil have de tre dømt for forbrydelser, de ikke har begået, om det så skal koste uskyldige livet.

Det viser sig, at Ludvigs tidligere kæreste nu er gift med Aftenbakkes søn, der pludselig blev meget rig ved faderens død. De lever i sus og dus i en gigantisk villa i skoven med tjenestefolk og dyre vaner, men synderligt lykkelige virker de ikke. Deres søn, Christian, redder en eksotisk og vanvittigt smuk tyrkerpige, Lilaiomai, fra en vred forretningsindehaver, men kan ikke forhindre, at hun bliver overfaldet, bortført og næsten voldtaget af nogle fæle knallertfræsende læderjakker.

“Tugt og utugt i mellemtiden” er skrevet i 1976 af den ekstremt produktive forfatter Svend Åge Madsen og er netop genudgivet med forord af Kasper Holten, der i sin tid satte handlingen op som opera. Gyldendal fortjener ros for projektet, for den murstenstykke bog er stadig så frisk og sprød, som da den blev undfanget for små 40 år siden.

Madsens genistreg er, at han formår at få bogens to planer til at mødes i en højere enhed. På den ene side er der den åbenlyse handling, som er spændende og medrivende såvel som poetisk og eventyrlig. På den anden side er der den vittige idé med, at bogen skal forestille at være skrevet så langt ude i fremtiden, at forfatteren overhovedet ikke har styr på, hvordan folk levede, talte, spiste og klædte sig dengang i 1974.

Alene navne som Adam Aftenbakke og Øreløs er jo helt ude i hampen. Og eksempelvis læderjakkerne er organiseret med en konge som topfigur, der suverænt styrer sine undersåtters liv – og taler en kikset 70’er-lingo iblandet højtidelige fraser. Det er rent ud sagt skideskægt.

Her beskriver metaforforfatteren Ato Vari stemningen ved en boksekamp, som den må have været i Århus dengang i 1974:

“Gadedrengene fra de bageste rækker piftede, en gruppe håndværkere havde medbragt småtrompeter som de uafbrudt hylede i og forsøgte at overdøve hinanden. Kvinder skreg, mænd brølte, handelsmænd gjaldede deres tilbud ud gennem råbere. Helst ville de sælge spiritus, fordi den der først havde indtaget lidt af denne, straks mistede dømmekraften og købte løs til højre og venstre af unyttige ting … Da regentparret havde taget plads i de to tronstole kom de to boksere ind…”

“Tugt og utugt…” er intet mindre end et mesterværk – og som alle andre bøger i denne liga stiller den store krav til sin læser. Alene omfanget – over 800 sider – er kolossalt. Undervejs skifter de mange hoved- og bipersoner synsvinkel og tildeles samtidig nye navne og identiteter i en raffineret leg med bevidsthed versus kropslighed. Det er på én gang besynderligt tankevækkende og mageløst underholdende.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter