0 kommentarer

Troløs af Christian J.D. Dirksen

af d. 27. september 2015
Info
 
Sideantal

287

Udgivet

2013

ISBN

978-87-996500-1-9

Originaltitel

Troløs

Udgave

1 udgave 1 oplag

 

“Troløs “er Christian J.D. Dirksen fjerde krimi i en serie på fem om vicepolitikommissær Bjørn Bruhn og hans folk.. Bøgerne kan læses uafhængigt, men det giver helt klart en større oplevelse at læse dem samlet, da der sker en stor udvikling med især Vera.
Christian Dirksen siger selv, at han ikke skriver klassisk krimi, men har et tema der går igen i alle bøgerne, håndteringen af den svære kærlighed som ikke altid rigtigt falder ud som man ønsker, og det må man sige fylder rigtigt meget i “Troløs”. Der opstår jalousi og et mindre trekantsdrama mellem nogle af betjentene i Bjørns gruppe, et drama der viser den svære balancegang mellem det at være tætte kollegaer og så samtidig lade følelserne råde. Det, at Christian J.D. Dirksen dedikerer de enkelte kapitler til handlingens aktører, er med til at styrke beskrivelsen i jalousidramaet, idet vi får indsigt i de følelser der ligger bag og på den måde bliver det levendegjort og vi kommer ind under huden på de enkelte personer på en hel anden måde, end hvis det ”bare” havde været en fortælling.

Sideløbende med dramaet bliver vi også draget ind i en religiøs sekt med rødder tilbage til en gammel munkeorden, hvis tanker udsprang af en af de gamle kirkefædre Augustin. Munkene har videreudviklet Augustins tanker om den almægtige gud og vejen til det evige liv, en vej de mener at have fundet gennem et korsfæstelses ritual.

Bogen er let læst og på mange måder finder jeg, at det er den bedste af de første fire bind. Det mord der skal opklares fylder dog ikke så meget og er nærmest en sidefortælling i bogen, så det er egentlig mere en bog om mennesker og deres adfærd i et jalousidrama end det er en krimi.
Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter