0 kommentarer

Troldmandens nevø af C. S. Lewis

af d. 17. januar 2006
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

196

Udgivet

2005

ISBN

87-418-8113-3, 978-87-418-8113-3

Originaltitel

The Magicians's Nephew

 

”Troldmandens nevø” er skrevet sidst, men ligger kronologisk først i Narnia-serien, og man kan godt mærke, at bogen er en form for afrunding. Den er mere opremsende og mindre spændende end ”Løven, heksen og garderobeskabet”, men samtidig har den de samme varme kvaliteter i form af en yderst venlig fortællerstemme og en finurlig humor. Fantasien fejler ikke noget, og beskrivelsen af det fortabte rige Charn er fantastisk.

Børnene Digory og Polly bliver sendt til andre verdener, da Digorys onkel snyder dem til at røre ved en magisk ring. De bliver både vidne til skabelsen af det fortryllende land Narnia og til den endelige tilintetgørelse af et andet, ældgammelt rige. På grund af Digorys nysgerrighed vækkes heksen Jadis. Jadis er personificeringen af det onde, hun er smuk og iskold. Ond er måske ikke særlig dækkende for heksens personlighed, for hun har ikke noget af det, vi ville kalde gode sider. Hun er totalt egoistisk, mangler enhver form for empati og da hun samtidig er en kraftfuld heks, er hun sådan cirka helt vildt dødbringende. Kort sagt en forbasket interessant modstander.

Det er meget tydeligt, at ”Troldmandens nevø” er skrevet over Biblen. Der er nogle ret gode og krasbørstige historier i Biblen, men dens kvindesyn er noget obsolet, og det er ærgerligt, at den forskellige behandling af kønnene har fået lov at følge med over i ”Troldmandens nevø”. Da Aslan skal holde råd indkalder han dværgehøvdingen, flodguden, egetræet, hanuglen og begge ravnene og hanelefanten. Det er som at se en dansk bestyrelse anno 2005, og det kedeligt og utrendy med sådan en forskelsbehandling.

Nogle bøger tvinger én til at sætte tingene ind i en kontekst. En bog fra 1955 skrevet over skabelsesberetningen, kan læses alene som et produkt af sin(e) tid(er), men ikke for børn, der ikke ved bedre. ”Troldmandens nevø” kan klare, at blive udsat for en mindre indføring i gamle dages syn på køn og ligestilling. Den har nemlig den kvalitet som en god bog med klassikerstatus bør have: den kan overleve læsere, der læser den gennem årtiers forandringer.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter