0 kommentarer

Transporterne af Jesper Brygger

af d. 6. november 2017
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

127

Udgivet

2017

ISBN

978-871-93206-13-7

Originaltitel

Transporterne

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

”Transporterne” er Jesper Bryggers fjerde bog – men den første bog jeg læser af denne forfatter, som jeg aldrig havde hørt om før jeg tidligere i 2017 fik denne bog forærende.

Der er her tale om en digtsamling på beskedne 127 sider, men trods det beskedne sideantal er det en bog, som gjorde indtryk og som viser, at det kan være en god ide at have et åbent sind over for forfattere man ikke nødvendigvis har læst før.

Digtene er blevet omtalt som tekster, der handler om tegn, ting og kroppe i forandring og opløsning. Derudover handler digtene om at være på vej – og det er måske derfor, at bogen har fået titlen ”Transporterne”. Denne anmelder kan tilslutte sig, at digtene kredser om alle de nævnte emner.

Der er på mange måder tale om en lidt mørk og dyster bog, der ikke får læseren til at tænke på lyse sommernætter, men teksterne har alligevel noget dragende over sig, det er lidt svært at sætte fingrene på hvad det er der ved teksterne, der tiltaler læseren. Kort sagt er dette en bog, der har noget dragende over sig – noget som denne anmelder vældig godt kan lide.

”Transporterne” får 4 stjerner med på vejen fordi der her er tale om en læseværdig bog – og så vil jeg ellers forsøge at opdrive forfatterens øvrige bøger og gå på yderligere opdagelse i dette forfatterskab. Som en anden anmelder har skrevet, så er der nogle forfattere, der bare kan noget med ord – og Jesper Brygger er en af dem – det er et udsagn jeg er meget enig i.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter