0 kommentarer

Transformer af Victor Bockris

af d. 3. august 2015
Info
 
Sideantal

547

Udgivet

2014

ISBN

978-0-00-758189-4

Originaltitel

Transformer

 

Der er skrevet oceaner af musikbiografier. Både selvbiografier og biografier der desværre ofte er ret tyndbenet læsning. Selvbiografierne lider af selektiv hukommelse, mens biografierne tit er skrevet i direkte modstrid med hovedpersonens ønske, hvorfor al indholdet er baseret på andenhåndsviden. ‘Transformer’ er dygtigt skrevet af Victor Bockris, og lider dermed ikke af at være set med egne selektive øjne. Og helt utroligt valgte Reed, der ellers var kendt for at være en komplet umulig samarbejdspartner, at bidrage med interviews til bogen. Reed, der hvis han havde valgt en anden levevis, kunne være blevet en diktator langt værre end Hitler, indvilliger i at deltage i utallige interviews med Bockris gennem hele sin karriere.

Hvor Reeds komplicerede væsen stammer fra forklares via barndommen i et strikt jødisk hjem, med forældre der ikke kunne kapere en lidt introvert og udadreagerende knægt, og derfor sendte stakkels Lou til elektrochokbehandling. Hans voldsommme forbrug af ulovlige kemiske substanser samt alkohol, viser sig også at have en problematisk virkning på hans sindstilstand.

Jeg imponeres over den gennemarbejdede, sobre, litterære tekst. Detaljerne er på plads, Bockris kan ikke kun skrive, men leverer på alle fronter. Bogen er velfunderet, hvilket ses i en meget omfattende dataliste sidst i bogen. Den mest fanatiske Reed-fan vil få sin viden kraftigt opgraderet.

Én eneste lille fejl lykkedes det danskeren her at finde: der henvises til at Lars Ulrichs far Torben skulle være død kort før Reed og Lars mødes, men Torben Ulrich lever gudskelov stadig her i 2015. Man skal nok være dansk for at opdage en sådan petitesse.

Oprindelig udgivet i 1994, men denne udgave er opdateret efter Reeds død i 2013.

Transformer er en seriøs og velskrevet rockbiografi.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter