0 kommentarer

Træskærerens skygge af Clare B. Dunkle

af d. 16. oktober 2008
Info
 
Forlag
Sideantal

168

Udgivet

2007

ISBN

978-87-11-31287-2

Originaltitel

By these ten bones

 

Jeg har tidligere stiftet bekendtskab med trilogien “Det skjulte rige” af forfatteren til denne bog, og derfor glædede jeg mig til at læse “Træskærerens skygge”, hvilket der viste sig at være god grund til!

Denne bog foregår i det skotske højland på en tid, der kan betragtes som middelalderen. Her møder vi væverens datter, Maddie, der bor i en lille landsby, hvor folk er meget overtroiske og kristne. En dag kommer en ung mand til landsbyen i selskab med en ældre herre, og øjeblikkeligt bliver Maddie fascineret af den kønne, unge mand. I starten virker hendes fascination uskyldig, men snart finder Maddie ud af, hvorfor manden er så hemmelighedsfuld. Værre bliver det, når denne hemmelighed viser sig at være forbundet med den ondskab, der præger landsbyen i form af et monster, som lader til at slagte folk i ordets helt bogstavelige forstand.

“Træskærerens skygge” er en fantasybog, som adskiller sig lidt fra de normale karakteristiske træk, der forbindes med genren. I bund og grund er der her tale om kampen mellem det gode og onde, men det sker på en lidt atypisk måde, eftersom det gode i dette tilfælde samtidig kan beskrives som noget ondt.
Som det fremgår af handlingsresumeet er selve plottet dystert, men forfatteren formår at gøre det på en fordøjelig måde bl.a. ved at tilsætte lidt håb og kærlighed. Historien er meget stemningsfuld, og som læser føler man, at man tilegner sig viden grundet de spændende, historistiske facts samtidig med, at man læser en udmærket bog.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter