0 kommentarer

Tordenpulveret af Ida-Maria Rendtorff

af d. 16. september 2007
Info
 
Sideantal

300

Udgivet

2007

ISBN

978-87-02-05565-8

 

Tordenpulveret er et pulver, som kan sprænge klipper og bjerge. Det er meget farligt at bruge, så det er ikke tilfældige personer, der kender opskriften. Det er nemlig kongen og den mand, som har opfundet pulveret.

På grund af tordenpulveret, bliver opfinderens søn Halvar taget til fange af slangemanden Tarelf. Han vil nemlig have opskriften på det; men det vil Halvars far og kongen ikke give ham. Halvars bedste ven, pigen Tia har en helt speciel evne, nemlig at kunne efterligne stemmer. Hun kan næsten efterligne alle stemmer, bare hun har hørt dem. Den evne får hun meget brug for, da hun skal hjælpe Halvar. Tia beslutter at udgive sig for at være en af Tarelfs mænd, som har besøgt hendes papfar Rolfos kro. På vej til Tarelfs borg møder hun pigen Bjørka, hvis far også er blevet taget til fange af Tarelf. De begynder at følges op til borgen, for at prøve at befri dem begge. På den tur får Tia brug for sin evne! Og hvis hun ikke skynder sig, bliver Halvar kastet i døden. Sammen drager de to piger af sted mod mange begivenheder og udfordringer!

Bogen minder meget om Lene Kaaberbøls bøger, for handlingen er nogenlunde den samme som i hendes bøger (hovedpersonen i Skammer-serien har nemlig også en speciel evne, og skal redde en person). Man skal rigtig langt ind i bogen, før den bliver god og hænger sammen. Cirka de første 100 sider var tunge og svære at komme igennem. Der hører man nemlig kun, hvad der forgår på Rolfos kro.

Sproget er nemt at forstå, men der er rigtig mange navne, der skal holdes styr på. Bogen bliver fortalt af en tilskuer/fortæller, der følger Tia alle steder, hun går.

Alt taget i betragtning er det en meget god bog, hvis man er til fantasy!

Bogen henvender sig både til piger og drenge i 9-11 års alderen.

Jeg synes, at omslaget er rigtig flot. Man kan tydeligt se, at der er gjort noget ud af det, det er virkelig lækkert. Men personerne har en lidt mærkelig hudfarve (pink).

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter