0 kommentarer

Tog tidligt af sted, tog hunden med af Kate Atkinson

af d. 29. juni 2012
Info
 
Sideantal

357

Udgivet

2011

ISBN

978-87-11-41884-0

Originaltitel

Started early, took my dog

 

Privatdetektiven Jackson tuller omkring i England og prøver at hitte ud af den newzealandske kvinde Hope McMasters godt skjulte oprindelse. En grov fyr mishandler sin hund, Jackson knalder ham én i solar plexus og er pludselig hundeejer. På sin farefulde færd fører han åndfulde, men imaginære samtaler med sin tidligere kone Julia, der også på anden vis er involveret i historiens mange mysterier.

Den pensionerede kriminalkommissær Tracy tuller omkring i Leeds og trøstespiser sig tykkere og tykkere. En tatoveret narkoluder mishandler sin unge, Tracy stikker hende 3.000 pund, som hun tilfældigvis har på sig, og er pludselig mor.

Den nogleoghalvfjerdsårige skuespillerinde Tilly tuller rundt og prøver at huske, hvad det er, hun tuller rundt og laver, for hukommelsen spiller hende nogle slemme puds. Pludselig er hendes pung væk, i stedet er tasken fyldt med chips og andre sære genstande, hun aldrig har set før. Men hun er da ikke kleptoman, vel?

Allerede titlen “Tog tidligt af sted, tog hunden med” antyder en handling, der tuller adstadigt derudaf. Ganske vist sker der nogle fæle mord hist og pist, og hele intrigen er viklet omkring et dystert komplot. Men tempoet er slentrende, man når bestemt aldrig at få åndenød. Til gengæld hygger man sig gevaldigt, og efterhånden bekvemmer den velskrivende forfatter Kate Atkinson sig også til at knytte alle de løse ender tilfredsstillende sammen.

Bogen bekræfter den gamle sandhed om, at vejen er målet i sig selv. Hvad der venter i den anden ende af bogen/ferien/samtalen/livet er for så vidt underordnet, bare man er glad og lykkelig undervejs. Og det er man så sandelig i selskab med lurendrejeren Kate Atkinson.

“Tog tidligt af sted, to hunden med” er et overflødighedshorn af den herligste, britiske humor. Første gang Tracy er på udflugt med sin nye, lille pige, brænder tøsen helt sammen: “Courtney var ved at være træt. Børn burde fås med hjul.”

Jackson skal klippes, og hans nye hund viser sig at være uhyre talentfuld. “Vi har femogfirs procent af vore gener til fælles med hunde,” sagde barberen. “Nå, jamen vi har halvtreds procent af vores dna til fælles med bananer,” sagde Jackson, “så jeg tror faktisk ikke, det betyder noget.”

Og om en lidet attraktiv sikkerhedsvagt: “Han var voldsomt hærget af acne. Hvis man kunne blindskrift, kunne man sikkert have aflæst hans ansigt.”

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter