0 kommentarer

To fremmede af Lisa Kleypas

af d. 23. oktober 2019
Info
 
Sideantal

368

Udgivet

2018

ISBN

9788763856348

Originaltitel

Hello stranger

Udgave

1

 

En kvinde, der trodser tidens normer og en mand, der bryder alle regler

Garrett Gibson er den første kvindlige læge i 1800tallets England, og hun har måtte kæmpe sig til sin position i et mandsdominerende samfund, der ikke har meget tilovers for en karriere-kvinde. Ethan Ransom er en ung mand, der prioriterer sit arbejde som hemmelig agent, og han vil for alt undgå at Garrett bliver hevet med i hans liv. Han forsøger at beskytte hende ved at holde hende væk fra ham trods gnisten, der brænder heftigere og heftigere for hver gang de mødes. Deres veje krydses adskillige gange; lige indtil et skæbnesvangert møde bringer dem begge i vanskeligheder, og det nu er Garrett, der må redde Ethan.

 

Dette er 4. bind i Ravenel-serien, og her hører vi om to karriere mennesker, som vi tidligere har også stødt på. Allerede da jeg fik snust til de to personer i forrige bind, havde jeg en god fornemmelse for, at de her to ville blive interessante at følge. Så jeg havde en stor forventning til denne bog, og den blev på ingen måde slået ned. Tværtimod! Det er en fantastisk historie med en masse spænding, kærlighed og følelser. Garrett er en kvinde med ben i næsen og har været vant til at gøre ting selv. Hun har med meget besvær opnået sin status, og hun agter at fastholde den. Ethan er en mand af få ord, men hans øjne er karakteristiske. Den mørkviolette kant rundt om de sorte pupiller. Der er ikke mange, der har de øjne – kun familien Ravenel..

Der sker rigtig meget i historien hele tiden, og det her er en af de bøger, der bare bliver slugt med det samme. Medrivende historie, og Lisa Kleypas formår igen at få alle detaljer med, så læseren nærmest kan se handlingen udspille sig foran øjnene. Helt klart værd at læse, en god roman hvor spænding er i højsædet.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter