0 kommentarer

Tilfældets gud af Kirsten Thorup

af d. 20. februar 2013
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

315

Udgivet

2011

ISBN

978-87-02-10910-8

 

Efter at have kæmpet mig igennem Kirsten Thorups “Førkrigstid” i Læseklubben, besluttede jeg mig for at give hende en chance til, for jeg havde på Bogrummet læst, at hendes romaner er meget forskellige. Og det var en god beslutning – for “Tilfældets Gud” er en helt anden historie med en helt anden stemning.

Som læser tager jeg hatten af for Kirsten Thorup, der formår i “Førkrigstid” at komme ind under huden på en kvinde lige før 2. verdenskrig, og i “Tilfældets Gud” beskriver udfordringerne for en moderne karrierekvinde. Sikke et spænd!

Ana er ansat i et internationalt finansfirma i Danmark og trives umiddelbart med et travlt karriereliv, hvor der ikke er tid til mand og børn. Men begyndende stresssymptomer får hende til at tage på ferie i Gambia for at komme lidt ned i gear.

I Gambia møder hun teenagepigen Mariama, der sælger småting til turisterne, og Ana føler sig draget til at gøre noget godt for pigen – hun føler et kald til at sørge for, at Mariama “bliver til noget” og ikke skal henslæbe sine dage i fattigdom og armod.

Ana beslutter sig for at betale for pigens skolegang og får forbindelse med pigens slægtninge, der hurtigt ser deres snit til at malke penge ud af Ana.

Snart sætter Ana for første gang i sit liv sig selv og sin karriere til side for at skaffe Mariama til Europa, hvor hun kan komme i skole og få et godt liv.

Vi følger Anas til tider destruktive bestræbelser på at gøre Mariama lykkelig parallelt med at Mariama udvikler sig fra en teenagepige på stranden i Gambia til en ung kvinde, der forsøger at skabe sig et liv i London.

Flot og medrivende historie.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter