0 kommentarer

Til døden os skiller af Charlaine Harris

af d. 11. maj 2014
Info
 
Sideantal

348

Udgivet

2012

ISBN

978-87-11-42628-9

Originaltitel

Dead Ever After

 

Trettende og sidste bind om min favoritservitrice, telepaten Sookie Stackhouse, er desværre ikke ret god. Serien har hele tiden været plaget af at hver bog starter med lige at ridse handlingen i den foregående op. Helt ærligt. Man må godt have lidt mere tiltro til sine serielæsere. Hvis vi ikke kan huske handlingen, så er det enten lige meget, eller også læser vi forgængeren igen. For lige at varme op. Dette sidste bind er allermest én lang afrunding og opsummering af de foregående 12 bind. Det er pænt i overkanten at bruge en hel bogs sider på det.

Det der har fået mig og en pæn lille sjat andre læsere til at læse Charlaine Harris’ serie om Sookie er en enormt underholdende blanding af humor, sex, død og lemlæstelse. Jow, man kan sagtens få kvinder til at svælge i den slags, bare det sælges på den rigtige måde. Samtidig bliver der i hvert bind præsenteret nye alternative livsformer, som ofte er stærkere – og tit dermed også langt mere quaaazy i menneskeoptik, end dem man mødte i foregående bind. Men her i sidste og afsluttende bog lukkes der godt nok op for en djævel – ikke DEN djævel – bare én djævel, men han fungerer kun som et redskab, som pokker tage mig ikke bruges særligt spændende. Selvom Sookie trænger til lidt fred, og sørme da også har fortjent det efter alt det vold og blod (og hed sex) hun har været igennem, så er det hele lige lovlig fredeligt for læseren.

De sidste bånd skal knyttes eller rives endeligt over i “Til døden os skiller”. Folk bliver gift og skilt og bliver gravide og dør. Jeg bliver pludselig mindet om hvordan jeg havde det mens jeg læste “Ringenes herre”. Efter at have drønkedet mig gennem uendelige gåture i bind et, var jeg voldsomt godt underholdt mens de sloges som død og helvede i bind to og starten af bind tre. Men så gik der afslutning i den. Og præcis sådan er det også her. Vi bliver præsenteret for gamle fjender der atter dukker op for at gøre livet surt for Sookie, men det er som om vi har set det hele før. Både vildere og sjovere. Og helt ærligt, så er det lidt kedeligt når de onde i denne omgang næsten alle sammen bare er mennesker. Og så bruges der generelt for lang tid på at beskrive en servitrices karakteristika, når det alligevel ikke skal bruges til noget.

“Til døden os skiller” har ikke den slutning jeg havde forventet og Sookie-fans i hobetal er med garanti dybt utilfredse, men for mig giver denne slutning mening. Og jeg kan jo ikke afsløre mere, for på trods af denne lunkne anmeldelse, ved jeg, du læser bogen alligevel.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter