0 kommentarer

Tiggerpigen – Fortællinger om Flo og Rose af Alice Munro

af d. 17. februar 2017
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

344

Udgivet

2014

ISBN

978 87 02 16276 9

Originaltitel

The Beggar Maid - Stories of Flo and Rose

Udgave

2. udgave

 

Præstens hånd bevæger sig op ad Roses lår. Den unge pige væmmes: “Hun tænkte på kød: kødklumper, lyserøde tryner, fede tunger, stumpe fingre, der alle sammen var på vej, travede og krøb og hang og gnubbede og ledte efter nydelser.”

Er manden, der sidder ved siden af hende i toget overhovedet præst? Roses simple, sensationslystne stedmor, Flo, har inden afrejsen til Toronto advaret Rose mod falske præster, der jo som alle andre mænd kun er ude på en ting.

Hånden famler videre under den udbredte avis, Rose vil protestere, men gør det ikke, nægter at sprede benene, men gør det alligevel: “… hans fingre tøvede ikke, men gik stærkt og diskret i gang. Invasion og modtagelse, og sollyset, der glimtede vidt og bredt over søens vand, kilometervis af nøgne frugtplantager, der rørte sig i vinden.”

Novellen eller snarere episoden hedder “Vilde svaner” og er fra en af nobelpristager Alice Munros tidligere samlinger: “Tiggerpigen – Fortællinger om Flo og Rose” (1977). I dag, 40 år efter, funkler stjerneforfatterens billeddannende sprog og magiske evne til at skabe stærke historier ud af ubetydelige hverdagssituationer med uformindsket kraft. Munro er en af alle tiders mest værdige modtagere af den svenske dynamitkonges litteraturpris.

Ingen kan som Munro udmale lugtene, synet, følelsen af gamle dage… et udendørs das bag skolen; den lettere retarderede pige, som de andre drenge presser hendes egen bror til at forgribe sig på; en scene hvor faren animeret af Flo ser sig nødsaget til at give Rose en dragt prygl – og Roses evne til at opfatte sig selv både som uskyldsrent offer og samtidig som skuespiller i en lattervækkende tragedie.

Munro tænder lys, hvor andre kun ville se mørke. Hun skaber guld af møddingens mest skidne rester. Hun er en mageløs fortæller.

“Tiggerpigen” er en perlerække af præcise punktnedslag i den fattige, velbegavede Roses liv, fra hun som lille pige i mellemkrigsårene mister sin mor og må se Flo invadere hjemmet som en uvelkommen hvirvelvind af primitiv naturkraft og Askepot-ond stedmor, til hun over 30 år senere har været gift og fået barn med millionærarvingen Patrick, har haft et ufuldbyrdet forhold til en uberømt violinist der er hendes eneste venindes mand, et andet utilfredsstillende platonisk forhold til en anden gift mand og en enkelt nats lykke med en formidabel franskmand. Hun fægter sig møjsommeligt frem, bliver altmuligdame på en radiostation, senere skuespillerinde med en vis succes.

Men overalt slæber hun med sig en iboende ensomhed, en simrende social fobi, en utidig skam. Hun higer efter en kærlighed, hun aldrig fik som barn, men jo mere desperat hun tigger forhåndenværende mænd, des mere smertefulde bliver de forventelige nederlag. For at dulme smerten flygter hun, igen og igen, og så starter hele miseren forfra et andet sted.

Rose er et menneske, vi alle sammen kender; det er fantastisk af møde hende som hovedperson i en virkelig god bog.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter