0 kommentarer

Tigger af Kim Risør

af d. 1. juli 2018
Info
 
Forfatter
Genre
Sideantal

207

Udgivet

2018

ISBN

9788771908558

Udgave

1 oplag 1 udgave

 

Kim Risør (1961) har en karriere i den finansielle sektor, og med udlandsophold og en del rejser i bagagen har han en god menneskelig erfaring som kommer til udtryk i hans forfatterskab. Ideen til bogen er da også opstået under en ferie på Gran Canaria, hvor Kim Risørmødte en tigger, hvis personlighed fascinerede ham. Hovedpersonen Ernesto, er en gammel mand, hvis liv har taget en rutchetur så han nu lever af at tigge på en trappen i  Playa del Inglés. Samtidig får han dagen til at gå med at iagttage sine medmennesker og filosofere livet. Her får han øje på en skøn kvinde, i selskab med noget der i Ernestos øjne ligner en skidt fyr, og da hun for hver gang han ser hende virke mere og mere kuet, beslutter han at gøre noget ved sagen. Det udvikler sig til adskillige mord og flugt fra farlige forbrydere, men det bliver også starten på gode venskaber og medmenneskelig omsorg.

Sprogligt er det en rar fornemmelse at læse bogen, den er skrevet på en meget varm og kærlig måde, en skrivestil der ikke er helt almindelig i krimi sager. En bog der griber en om hjertet, og som jeg blev glad af at læse, samtidig med en vis spænding om hvordan handlingen vil udvikle sig. Det er en handlingsmættet bog som jeg kan anbefale at tage med på ferien.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter