0 kommentarer

Thomasines frihed af Maria Helleberg

af d. 17. november 2015
Info
 
Sideantal

343

Udgivet

2015

ISBN

978-87-638-3460-5

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Thomasine var en stærk kvinde og på mange punkter en forgangskvinde. Hun blev meget ung gift med sin lærer, men det var måske ikke så smart som hun havde forventet. For da hendes mand – Heiberg – er som han er, med meget markante holdninger og til tider ret forstokkede ideer ender han med at blive landsforvist. Da vælger hun at søge skilsmisse, hvilket normalt ikke er noget kvinder selv beder om på det tidspunkt. Men hun får den igennem på den betingelse, at hun ikke længere må have den store kontakt til sin søn. Det afsavn lever hun med, mens hun sammen med sin nye store kærlighed prøver at få et fornuftigt liv stablet på benene. Det er en adelsmand hun er faldet for, men det bringer dem ikke højere op ad rangstigen, og desværre dør han.

Med tiden som sønnen bliver voksen, bliver deres kontakt tættere igen også selv om han på et tidspunkt besøger sin far i udlandet.

Thomasine skriver. Og hun bliver udgivet, men under pseudonym for ingen gider læse det en kvinde kan have at skrive om. Nogen opdager dog, at det er hende der skriver, men hun bliver aldrig afsløret offentligt. Hvis ikke hun kunne skrive, ville hun ikke have det store indhold for hun gennemlever perioder med svær fattigdom, og selv om hun i perioder sulter formår hun at stable sig på benene om og om igen.

Hun er eller rettere var en utrolig stærk person.

Bogen er velskrevet og fangende. Jeg indrømmer gerne, at jeg fra start af var lidt skeptisk, for mange gange har denne type bøger det med at være en smule langtrukne, dette er dog slet ikke tilfældet her. Jeg var både underholdt og fik noget at tænke over i forhold til kvinders rolle op gennem tiden i det hele taget.

Spændende og lidt anderledes bog som det helt sikkert er værd at stifte bekendtskab med.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter