0 kommentarer

The White Princess af Philippa Gregory

af d. 16. februar 2015
Info
 
Sideantal

549

Udgivet

2013

ISBN

978-1-4516-2609-4, 978-1-4516-2615-5

 

At være født som prinsesse er ikke ensbetydende med et lykkeligt liv i luksus, hvor alle ens drømme bliver opfyldt. Især ikke når man er prinsesse født under de britiske Rosenkrige; så er man nemlig blot en brik i et større spil, og det forventes at man spiller den rolle man får besked på. Og sådan er livet for Elisabeth af kongeslægten York. Dog tror hun lykken er fundet da hun forelsker sig i den siddende konge Richard, hendes onkel, og kærligheden synes gengældt. Men Rosenkrigene raser, og inden længe er Richard væltet og dræbt mens Henry Tudor nu er landets nye konge. Og for at forene landet og familierne York og Tudor må Elisabeth nu gifte sig med Henry, manden, der lige har dræbt hendes elskede. Vil det nogensinde blive et lykkeligt ægteskab, og kan de to ægtefæller lære at stole på hinanden, og måske endda finde kærligheden? Samtidig er landet i konstant uro, og Henry føler sig langt fra sikker på tronen. Landet møder ham med modstand, og konspirationsteorier mod tronen findes i mange af landets afkroge. Kampen om kongemagten er kun lige begyndt.

Bogen her er den femte uafhængige bog i serien om Rosenkrigene. Den kan sagtens læses uafhængigt af de andre, men sammen giver bøgerne et fint nuanceret billede af den historiske baggrund, og komplimenterer hinanden rigtig godt. Jeg er personligt rigtig glad for Philippa Gregorys fortællerstil, og hendes grundige research af den bagvedliggende historiske baggrund skinner igennem, og gør bogen troværdig. Enhver interesseret i historiske romaner vil derfor nyde denne fortælling, og så er der jo heldigvis mange andre i serien man kan kaste sig over, når denne er slut!

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter