0 kommentarer

The Technologists af Matthew Pearl

af d. 9. september 2013
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

480

Udgivet

2012

ISBN

978-1-84655-086-7, 978-1-4481-0374-4, 978-1-84655-087-4

Originaltitel

The technologists

 

Dette her er en utrolig spændende bog – den beskriver den første klasse som blev færdig med deres studier 1868 på MIT (Massachusetts Institute of Technology) – i dag et af verdens bedste universiteter, men da den første klasse blev færdig, blev MIT anset for at være et forfærdeligt sted af Harvard Universitet, som var betydeligt ældre og så ned på den nye tekniske anstalt som ikke krævede “den rigtige” religion, og de studerende behøvede ikke at gå i kirke hver søndag, hvor viden ikke var klassiske studier i latin og græsk, hvor klasseforskelle ikke havde betydning, de havde studerende fra arbejdermiljøet, som ikke betalte, og det allerværste var, at modsige biblen ikke blev straffet. På MIT lærte de studerende, at det rigtige var det, der kunne bevises videnskabeligt og praktisk (ånd og hånd). De havde oven i købet en kvindelig student, hvilket var uhørt, da kvinder skulle giftes og have børn og ikke beskæftige sig med kemiske formler. Hun viste sig dog at være den mest intelligente af gruppen af studerende.

Hver tidsperiode har sine terrorister; denne bog starter med et terroristangreb i Boston havn, hvor alle skibenes kompasser mister deres funktion og får skibene til at sejle ind i hinanden, mennesker blev dræbt. For den almindelige befolkning inklusive politiet var det der skete som et hekseri eller tryllekunst. Derfor gik politiet til den bedste videnskabsmand på Harvard for at finde ud af hvad der skete. Men denne professor var forstokket og fik stemningen i Boston vendt imod MIT: politiet, arbejder bevægelsen, aviser. MIT burde lukkes, det er revolutionært.

En gruppe af MIT studenter beslutter at løse problemet, de ledes af Marcus – han var soldat, som under den amerikanske borgerkrig var krigsfange, men han var en naturlig leder, som alle så op til – han mener at videnskabelige opfindelser bør være til samfundets bedste og som videnskabsmand er det hans vigtigste rolle at hjælpe samfundet og mennesker.

Dette er en historisk roman med et spændende plot, som beskriver nogle vigtige samfundsdilemmaer der er relevante også i dag om uddannelse, videnskabelige opfindelser, hvad er godt for samfundet, hvem skal bestemme det. Der er tale om historiske personer og historien er opbygget delvist omkring begivenheder som virkelig skete. Bogen beskriver meget troværdigt et samfund med mange ar og problemer efter borgerkrigen.

Jeg synes den er meget bedre end hans første bog som jeg fandt urealistisk og ikke klikkede hos mig (”Dante Klubben”). Bogen får kun 4 stjerner, for jeg synes, at løsningen var urealistisk, den kom bag på mig dvs. den var ikke planlagt, så den kunne løses af den opmærksomme læser.
Bogen var meget svær at lægge fra mig, min familie fandt at jeg var ikke-nærværende i de 2 dage jeg læste den, så du er advaret – det er en bog til en “alene weekend”.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter