0 kommentarer

The October Circle af Robert Littell

af d. 16. november 2009
Info
 
Sideantal

274

Udgivet

1975

ISBN

0340204435, 0395215021

Originaltitel

The October Circle

 

I august 1948 slår en bulgarsk cykelrytter ved navn Tacho Abadzhiev rekorden i højeste hastighed på cykel. Omkring ham er en række personer, som har kæmpet sammen under krigen.

Efter den korte prolog møder vi dem igen præcis tyve år senere. De er selvsagt ældre, men de tilhører nu Sofias kulturelite. De mødes ofte og udveksler meninger og sjove historier.

Udover Tacho er der bl.a. “flagbæreren”, tryllekunstneren Mr. Dancho, en cirkusdværg og gruppens eneste kvindelige medlem, Octobrina, som har lagt navn til gruppen.

Som læsere får vi et levende indblik i deres sammenhold og det lettere dekadente liv man lever i Bulgariens intellektuelle elite. Bogen er fuld af godt kendskab til menneskelig dårskab og der er megen god humor og sjove indfald i gruppens pudsige samværsform.

Da Warzawapagten går ind i Tjekkoslovakiet afbrydes festlighederne, for med ét er de frisindede originaler jaget vildt i et land hvor konformiteten skal herske.

Da får beretningen rigtig nerve og bevæger sig mod et fint klimaks, hvor den tapre cyklist Tacho forbereder en slags gentagelse af sin dåd fra for tyve år siden. Mod slutningen tilføjer en lille romance med en amerikansk kvinde historien noget af den fylde, som man måske kan savne i den ret lange optakt.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter