0 kommentarer

The Nature of the Beast af Louise Penny

af d. 1. juli 2019
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

374

Udgivet

2015

ISBN

978-0-7515-5267-8

Originaltitel

The Nature of the Beast

 

I den lille landsby ‘De Tre grantræer” er tidligere chefdetektiv Armand Gamache og hans kone Reine Marie faldet til, går ture med hunden Henry, drikker café-au-late i Bistroen hos Oliver og Gabri; spiser middage med: Ruth (fordrukken prisbelønnet digter), Clara (fornem malerinde), og Myrna (tidligere psykolog, nuværende boghandler). Brian og Antoinette prøver at overtale dem alle til at deltage i et skuespil ‘Hun satte sig ned og græd” af John Flemming. Reine Marie har aldrig oplevet Armand afvisende og uvenlig overfor en gæst i huset, men det blev han da Antoinette bekræftede hvem forfatteren var. John Flemming var så brutal og uhyggelig en forbryder at hans retssag blev holdt for lukkede døre, men Armand var observatør. Ruth havde mødt Flemming og følte at han var så uhyggelig, at hun begravede teaterstykket  dybt i jorden. Armand mener at pressefrihed er meget vigtig, men at det ikke betyder at man bør læse ham.

Midt i skænderiet om det kommer Laurent Lepage løbende, han havde fundet et utroligt stort våben med et uhyre. Han er ni år gammel, har en livlig fantasi; man lytter ikke længere til hans overdrivelser når han kommer med sin stok, som skiftevis er revolver, sværd, tryllepind eller noget andet. Næste dag er Laurent forsvundet og han findes død; politiet afgjorde at det var en ulykke, men Armand er ikke overbevist. Er det fordi han vil i arbejde igen? Laurent’s stok mangler. Armand og landbyen begynder deres efterforskning af skoven og finder stokken ved siden af et enormt stort våben med en uhyggelig tegning af den Babylonske Skøge med 7 hoveder. Det er mord.

For 20 år siden var man optaget af  Gerald Bull, der blev dræbt efter han havde begået landsforræderi ved at prøve at sælge hans supervåben til Irak, måske Israel. Våbnet peger ind I USA; hvorfor? Hvis det skydes af er det massemord. Planerne for våbnet er forsvundet, de bliver nu efterlyst af sikkerhedstjenesten, politiet og selvfølgelig Armand og hans team. John Flemming havde været involveret i bygningen af våbnet, så Armand må tale med ham. Antoinette blev dræbt, hendes onkel arbejdede med Bull.

Sikkershedsfolkene, eller hvad de nu er, holder mange ting hemmeligt, og begræder ikke at en 9 årig dreng blev myrdet, eller at Antoinnettes mord kunne have været undgået, hvis de havde fortalt hvad de vidste.

Isabella Lacosta, som nu er leder af mord afdelingen, føler at de er kørt på et sidespor med det uhyggelig våben, at det burde være ligetil hvem dræbte Laurent; hun løser mordet. Armand og Jean Guy finder tegninger men bliver næsten skudt.

Som andre bøger i serien er den spændende, jeg kunne ikke til at lægge den fra mig. Gerald Bull er en virkelig person og bogen bygger over historisk virkelighed. Det gør den bare meget mere uhyggelig. I modsætning til tidligere bøger I serien er der her mange referencer til bibelske tekster som modvægt til alt det onde.

Lån bogen på Bibliotek.dk

 

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter