0 kommentarer

The Groo nursery af Sergio Aragonés og Mark Evanier

af d. 14. juni 2018
Info
 
Sideantal

100

Udgivet

2002

ISBN

1-56971-794-x

 

Først får et forestående søslag mellem en stærk armada og en mindre lykkeligt uvidende flåde, ikke det ventede udfald, da en joker smides på bordet i form af vor ’helt’ Groo. Det er velkendt blandt søfolk, at et skib forliser, hvis Groo er ombord. Men sømændene får sig en lærestreg, for de har ikke forstået at så længe Groo er i selskab med sin hund Rufferto, er der ingen problemer. Men da hunden springer overbord vælter vandet ind. Efter søslagene driver Groo og Rufferto i land på en ø fuld af pacifister. De har ingen regering, ingen penge, og dermed hverken skatter eller problemer. Men det får kaospiloten Groo hurtigt ødelagt. Ved blot at forstyrre økosamfundet helt nede på mikroniveau, får han ødelagt alt: Han skal hjælpe med at fjerne græs på en mark, men han brænder marken af og starter en luftforurening der gør nabobyens beboere forfærdede. Det ene leder til det andet, og til sidst lever begge byer i frygt for hinanden, bag kæmpestore palisader. Her ser man seriens styrke i de voldsomt gennemtænkte manuskripter der følger en egen ulogisk logik. Det virker fuldstændig plausibelt, og samtidig kan enhver idiot tænkte sig til at hændelsesforløbene ender galt.

I den tredje fortælling lærer den omvandrende musikant – the Minstrel, at Groo sagtens kan give en store problemer, selvom han er langt, langt væk. Musikanten synger sjove historier om Groos katastrofer, men når der blandt publikum er folk der har været ofre for Groo, er det langt fra alle der morer sig.

Og til sidst prøver beboerne i en by at lade som om de ikke kender Groo, for at få den temperamentsfulde og imbecile kriger til at forlade deres by. Men selv når man helt og aldeles ignorer Groo, er han stadig et stort problembarn.

Hvis man kort skal forklare hvem Groo er, er musikantens digt, meget rammende:

Listen as I sing to you-

Of the deeds of one called Groo.

Where he goes, his fame precedes him-

Where he goes, nobody needs him.

They all know his sad refrain-

Lots of brawn but nout much brain-

They all know that he is lacking-

In all skills but attacking.

No one else who walks the land-

Slays so many men by hand.

But there is no cause for fear-

He is leagues away from here…

Lån tegneserien på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter