0 kommentarer

The Factory af Hans Otto Jørgensen

af d. 25. april 2009
Info
 
Sideantal

208

Udgivet

2009

ISBN

978-87-02-07463-5

 

Hans Otto Jørgensen har givet sin nye roman titlen “The Factory”, fordi han lever og ånder for litteraturen og kunsten, det er samtidig det navn fortælleren og hans venner giver den gård, hvor de ryger fed og prøver at lave kunst: “Men jeg har en oplevelse af, at hver indånding og udånding er kunst, som hus Andy Warhol i The Factory.” Romanen er en videreførelse af det selvbiografiske projekt Hans Otto Jørgensen startede sidste år med sin bog “Hestenes Øjne”. Begge bøger tager udgangspunkt i forfatterens egen historie, men som det står på omslaget er det en roman, og kan derfor ikke læses som en 1:1 fortælling.
Bogen er da heller ikke bygget op som en gængs biografi, hvor der er en eller anden form for fremskridende forløb fra fødsel til nutid. Den er derimod en roman bygget op af forskellige fortidsplaner og nutidsplaner skudt ind i hinanden, som jeget så reflekterer over. Men romanen tager sit udgangspunkt i jegets (råd)vilde ungdom i 60’erne og 70’erne med narkomani og ensomhed, hvor både vennerne og kvinderne brænder ham af.
Historien følger jegets vej mod at blive forfatter med start i det indremissionske Vile ved Limfjorden, hvor røven knokles ud af bukserne, til en syret narkobefængt ungdom på Nørre Nissum Seminarium, hvor han går på HF, men han kan ikke passe sin skole og i et anfald af raseri og mangel på voksenstøtte vælger han at blive privatist. Derefter er det Vallekilde Højskole og en uendelig tilstand som evigt flyttende fra sted til sted, hvor rodløsheden, fremmedheden og ensomheden er en gennemtrængende følelse i ham.
En fremmedhed og ensomhed, der især kommer til udtryk i et månedslangt hospitalsophold som seksårig, hvor hans far ikke engang kommer og besøger ham. Et hospitalsophold, der sidder fast i ham resten af livet:
“For jeg har både hospitalets fremmedhed i mig og mit misbrugsgen, der er tale om et både-og. Det pynter alt sammen. Der er altid flere mulige forklaringer, flere mulige positioner at indtage. Litteratur handler ikke om andet.”
Netop den sidste sætning er kendetegnede for bogen og jeget, for det er litteraturen og kunsten, der binder det hele sammen; det der binder jeget sammen med hjælp fra hans mor, der trofast skaffer bøger fra de avantgardistiske forlag hjem. Og det er i sproget og i bøgerne han finder hjem: I Beckett, Dan Türell, Schade, ikke mindst Blixen og mange andre. Og det bedste afsnit i bogen er da også hen mod slutningen, hvor barndomsvennen/forelskelsen, feriepigen fra Sydslesvig, fylder tredive. Fødselsdagsfesten lader jeget foregå i et nærmest surrealistisk univers i Tårnet (Med henvisning til Hans Otto Jørgensens Debutroman), hvor alle yndlingsforfatterne møder op.
Hans Otto Jørgensen skriver fantastisk og indlevende, så du sluger bogen fra første side. Virkelig en roman, der er hver at bruge tid på og blive klog på litteratur af.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter