0 kommentarer

The Factory af Hans Otto Jørgensen

af d. 16. juli 2014
Info
 
Sideantal

208

Udgivet

2009

ISBN

978-87-02-07463-5

 

Med “The Factory”, har Hans Otto Jørgensen begået en selvstændig fortsættelse til den selvbiografiske “Hestenes Øjne” fra 2008. Hvor jeg fandt at “Hestenes øjne” var for meget ynk og selvmedlidenhed, er “The Factory” helt anderledes levende. I begyndelsen var jeg bange for at Hans Otto Jørgensen ville fortsætte ud ad samme tangent som i “Hestenes øjne”, da “The Factory” er skrevet med samme melankolske stemme og en ingen-forstår-den-stakkels-forfatter-wannabe-attitude der umiddelbart er kvalmende, så er tager Hans Otto Jørgensen denne gang selv ansvar for sit liv, også for de dele der falder mindre heldigt ud. Denne gang er alting ikke nødvendigvis alle andres skyld, og det er befriende.

Hans Otto Jørgensen er en af dansk litteraturs absolutte kæmper. Han skriver så englene synger, også når han skriver om ting hvor englene absolut ikke synger. Han har sin helt egen stil, og jeg kan ikke sammenligne ham med andre nutidige (eller fortidige for den sags skyld) forfattere. Han er helt sin egen, og det var denne gang en fryd at være i hans selskab.

Når det så er sagt, er det også min helt klare overbevisning, at Hans Otto Jørgensen er bedst til romaner som Ida og Aksel trilogien. Hans selvbiografiske tekster er for selvcentrerede og navlepillende, i en sådan grad at man får lyst til at stikke ham en lussing for at få ham til at løfte hovedet, se verden og trække vejret. Sådan rigtigt i bund.

“Men min mor kommer, sammen med dem min lillesøster, og min lillesøster sætter som den første nogensinde mine bøger i alfabetisk orden.
I ølkasser.
Jeg sover på en madras på gulvet.
Det er vidunderligt, min lillesøster går i femte eller sjette klasse og er meget tynd. Lille og bleg. Hun har aldrig set så mange bøger.
Og også min fætter Svend kommer.”

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter