0 kommentarer

Ternet Ninja af Anders Matthesen

af d. 30. oktober 2016
Info
 
Sideantal

247

Udgivet

2016

ISBN

978-87-638-4095-8

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Aske er en ret almindelig dreng. Han bor sammen med sin mor og hendes kæreste, der skal agere papfar, samt papfars dumme søn. Aske er ikke særlig vellidt, og heller ikke i skolen er han særlig populær, men han har dog nogen venner. Dog er det mest skolens bølle Glenn, som han har problemer med.

Aske er forelsket i en pige, der går i en større klasse, og som papfars søn går i klasse med. Og han ved godt, hun er udenfor rækkevidde, men man har vel lov at håbe…

En dreng på en fabrik i Thailand bliver tævet til døde. På fabrikken er der mange børn som arbejder, og de laver ninja bamser. Dog er der en ternet ninja bamse, som ikke helt hører til der… Den bamse ender på Stewarts skib og bliver af Stewart givet til Aske i fødselsdagsgave.

Ninja bamsen viser sig at være levende… Og den hjælper Aske med at fange pigens opmærksomhed, men den får også Aske til at skulle i slåskamp med Glenn. Det er noget værre noget alt sammen, og da det viser sig at bamsen også skal bruge Askes hjælp til at begå mord, så vil Aske ikke være med mere…

Bliver det nogensinde godt at være Aske igen? Får han pigen? Bliver ejeren af fabrikken med børnearbejde straffet? Og kan Aske få lov at leve et normalt liv igen?

Alt det og meget mere må man selv læse sig til i bogen.

En bog af Anders Matthesen, som de fleste kender fra stand-up og som manden bag “Terkel i Knibe”. Og nu altså også som forfatter. En rolle der passer godt til ham, for hold nu op han kan fortælle en historie og fange læseren fra start af.

Bogen er underholdende og giver en noget at tænke over. Den henvender sig til lidt større børn og opefter. Og selv som voksen er den virkelig god. Samtidig er bogen flot illustreret.

Jeg havde glædet mig til at læse denne bog, og jeg kan kun sige, den ikke skuffede. Så jeg vil personligt give den mine varmeste anbefalinger.

Læs, læs, læs!

Lån bogen på bibliotek.dk

 

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter