0 kommentarer

Tatovøren fra Auschwitz af Heather Morris

af d. 1. september 2019
Info
 
Forlag
Omslag
Sideantal

262

Udgivet

2019

ISBN

978-87-933388-5-2

Originaltitel

The tattooist of Auschwitz - oversat af Brian Christensen

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Der er skrevet et utal af bøger om livet i Auschwitz – og ikke én fortælling er en fortælling for meget. For selv om millioner af jøder og andre udskudte døde i Auschwitz, må vi aldrig tænke på dem som en stor masse – de var hver især mennesker af kød og blod med drømme og håb.

Tatovøren fra Auschwitz er fortællingen om Lale Sokolov, der har fortalt sin historie til Heather Morris. Historien blev fortalt i brudstykker, og nogle ting blev fortalt mange gange og uden kronologisk orden. Heather besøgte den 87-årige gamle mand lige efter hans kone var død – den kone, han fandt i Auschwitz, og som han elskede gennem hele livet.

Heather har stykket de mange fortællinger sammen til en smuk og afdæmpet bog, der minder os om, at vi aldrig – aldrig – aldrig må glemme Auschwitz.

Lale bliver lejrens tatovør, han tatoverer alle, der ankommer til lejren med et nummer, og en dag rækker en ung kvinde armen frem – og Lale forelsker sig i hende. Deres kærlighed er omdrejningspunkt i historien, og sammen kæmper de for at overleve lejrens modbydeligheder. Det er ubærligt, hvad et menneske kan og vil udholde for at bevare livet  – bare en dag mere.

Handlingsmæssigt er der ikke noget nyt i historien, alt er fortalt før – og dog. For det enkelte menneske, der måtte leve under umenneskelige vilkår er det utroligt, at de, der kom ud med livet i behold, magtede at skabe sig et liv udenfor. Lale og hans kone klarede skærene, og det er en ære at få lov at læse hans livshistorie.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter