0 kommentarer

Tangodanseren af Arturo Pérez-Reverte

af d. 24. februar 2015
Info
 
Sideantal

444

Udgivet

2014

ISBN

978-87-638-2961-8

Originaltitel

El tango de la guardia vieja

 

“Tangodanseren” er måske nok skrevet i 2013, men det er en grandios, gammeldags fortælling, der emmer af forne tiders storslåede dramaer. Fyldt med luksuøse scenerier på begge sider af Atlanten, flamboyante mænd og kvinder i smukke klæder og affekterede cigaretrør, hed kærlighed og halsbrækkende vovemod.

Arturo Pérez-Reverte er en uhyre stilsikker forfatter, der formår at iscenesætte et stort stof, og som har talentet og tålmodigheden til at skrive både personerne og deres historiske omgivelser hjem, så billedsiden kører simultant i den indre biograf. Lidt kulørt, måske, men vældigt medrivende.

Max Costa spiller titelrollen som den filmstjerneflotte, elegante og yderst belevne tangodanser, der opvarter velhavende kvinder mod betaling, men er på jagt efter langt mere end deres dyd. Max kommer fra ydmyge kår i Buenos Aires’ hårde kvarterer og har kæmpet sig frem i rampelyset ved at forføre og bedrage den privilegerede overklasse, som han så brændende tørster efter selv at tilhøre. Han er et skadet barn, mere beregnende end de fleste, men på bunden også et nobelt menneske, der aldrig glemmer sine sande venner.

Året er 1928, da Max møder gudesmukke Mecha Inzunza de Troyes første gang ombord på en atlanterhavsdamper af Titanic-klassen. Han er hyret som selskabsdanser, der skal svinge de rige kvinder på første klasse lidt omkring, mens deres mænd drikker cocktails og ryger cigarer. De to danser et par ildfulde tangoer, og lynet slår ned. Mechas verdensberømte komponistmand har selv planer om at skrive en tango og betaler Max for at præsentere det autentiske Buenos Aires. Det bliver en på alle måder skelsættende oplevelse.

I 1937 mødes Max og Mecha igen, denne gang i mondæne omgivelser på den franske riviera. Max er kommet til penge, men fanges ind i et livsfarligt spil mellem agenter fra Mussolinis Italien og Francos Spanien. Endnu engang trækkes de to temperamenter mod hinanden – som møl i en flamme.

For tredje og sidste gang mødes de nu aldrende hovedrolleindehavere, Max og Mecha, på et luksushotel i Sorrento. Året er nu 1966, og Mechas supertalentfulde søn skal spille en voldsomt hypet skakturnering mod den sovjetrussiske verdensmester. Kold krig møder varme minder, og mystisk musik opstår.

Man danser gladeligt og lettere bedugget med gennem hele den lange bog og blæses så næsten omkuld mod slutningen, hvor Pérez-Reverte krydsklipper hidsigt mellem to dramatiske episoder i 1937 og 1966. Vil Max klare skærene – og vil de to turtelduer omsider få hinanden i enden.? Svaret er borte med blæsten.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter