0 kommentarer

Tampen brænder af Matthew Arlidge

af d. 25. april 2019
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

393

Udgivet

2018

ISBN

978-87-426-0031-3

Originaltitel

Liar, liar

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Det varer længe inden tampen brænder og læseren finder ud af, hvem der er ansvarlig for de påsatte brande, der hærger byen. Brandene kommer typisk tre og tre – hvoraf de to er brande antændes på steder, hvor der ikke er mennesker, mens den tredje brand påsættes i en beboelsesejendom, hvor der er nogen hjemme. Altså med mordbrand for øje.

Matthew Arlidge bygger dygtigt historien op, så læseren trækkes rundt i manegen uden mulighed for at gætte, hvem den skyldige er. Samtidig kan man mærke røgen i næsen, varmen i flammerne og den panik, ofrene føler, når branden omslutter dem. Det er barske sager.

Helen Grace, byens kommissær, jagter gerningsmanden, og snart står det klart, at vi ikke har med en almindelig pyroman at gøre – men med  en person, der har en mission om at ramme navngivne personer.

Uden at afsløre for meget, kan jeg godt fortælle, at motivet til den destruktive adfærd bunder i et massivt omsorgssvigt i gerningsmandens barndom. Og lige dér må læseren gnide øjnene og beslutte sig for, om det er synd for gerningsmanden. Den spektakulære slutning er en snedig udgangsscene og vil gøre sig super godt på film.

Bogen er i et lækkert format, sat med store bogstaver og korte kapitler, så den er let læst. Dog er der et par trykfejl undervejs, der forstyrrede denne læser lidt, men det er ikke usædvanligt i bøger i dag. Når man er i gang med bogen, fristes man hele tiden til lige at tage ét kapitel til – og snip-snap-snude – så er den historie hurtigt ude! Med reference til nogle af Matthews tidligere bøger, der har børnerim som titler.

Persongalleriet er overskueligt og velkendt for dem, der har læst de tidligere 3 bind i serien, og Helen Grace er troværdigt skildret, selvom det gibber i mig, når hun afslører sin mørke side og går til en dominant, som andre ville gå til psykolog. Helen har lagt afstand til sin gamle dominant, fordi han kom til at kende hende for godt, og den nye dominant hun vælger, holder ikke de professionelle løfter, der udveksles, inden seancen starter – så der er spænding på flere planer.

 

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter