0 kommentarer

Talk Talk af T. C. Boyle

af d. 26. oktober 2007
Info
 
Forfatter
Genre
Sideantal

340

Udgivet

2007

ISBN

978-87-7055-171-7

Originaltitel

Talk Talk

 

“Talk Talk” handler om den døve kvinde Dana Halter, der en dag på vej til sit arbejde, bliver stoppet af en færdselsbetjent. Da betjenten rutinemæssigt checker hendes papirer arresterer han hende på stedet, da det viser sig at hun er eftersøgt i flere stater for grove økonomiske forbrydelser.

Dana Halter kender intet til noget af det, og tror næsten ikke på at det kan være sandt. Men hun kan ingenting stille op. Det viser sig nemlig, at hun har været, og stadig er udsat for en skruppelløs identitets tyv, som på en eller anden måde har fået adgang til hendes personlige data, og længe har rejst rundt og levet endog meget flot, på hendes regning. Men da det ikke umiddelbart kan bevises at det ikke er hende selv der står bag bliver hun sat i fængsel.
I en af staterne er der dog taget et billede af personen, og da det viser sig at være en mand, så kommer Dana Halter på fri fod igen, og hun starter, sammen med sin kæreste Bridger, en jagt på svindleren.

“Talk Talk” er en god krimi, og kredser om væsentlige emner.

Hvor sikker er vores identitet?
Hvad gør man når man kommer ud for en professionel svindler?
Ligger bevisbyrden hos offeret?

Spændingen er god gennem romanen, dog bliver historien lige lovlig langtrukken. Man kunne godt have trukket 100 sider ud, da der er mange gentagelser, hvilket indimellem virker trættende.
Men ret skal være ret. Romanen er bestemt værd at give sig i kast med.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter