0 kommentarer

Tag mit hjerte af Mary Higgins Clark

af d. 6. september 2010
Info
 
Sideantal

334

Udgivet

2010

ISBN

978-87-11-43987-6

Originaltitel

Just take my heart

Udgave

1.udgave

 

Handlingen i denne krimi starter to år efter at den kendte skuespillerinde Natalie Raines er blevet myrdet. Hendes eksmand og agent Gregg Aldrich har hele tiden været i politiets søgelys som eventuel gerningsmand. Nu står den småkriminelle Jimmy Easton imidlertid frem med nye oplysninger i sagen, for at få strafnedsættelse for nogle indbrud han har begået. Gregg Aldrich tiltales derfor og retsagen kan begynde.

Anklager Emily Wallace skal forberede sagen mod Aldrich og det kommer til at dominere hendes liv i en længere periode. Privat er Emily enke efter at hendes mand Mark døde under Irakkrigen og hun har efterfølgende pga. sygdom fået en hjertetransplatation. Emily har derfor ikke en stor omgangskreds udover på arbejdet, hjemme har hun dog hunden Bess. Emilys nye nabo tilbyder at lufte Bess mens Emily har så travlt med den store sag – men har han rent mel i posen?

Emily kommer i offentligheden søgelys i forbindelse med sagen mod Aldrich, og hun er klar over at en domsfældelse er vigtig for hendes fremtidige karriere. Undervejs opdager Emily dog ting som gør at hun er meget i tvivl om hvem der er skyldig og uskyldig – er det den rigtige mand som sidder anklaget for mord?

Jeg er en stor fan af Mary Higgins Clarks bøger, og denne er absolut i samme klasse som forventet. Læseren trækkes langsomt ind i handlingen og pludselig er bogen umulig at lægge fra sig. På mesterlig vis knyttes alting sammen til sidst – måske lidt fantasifuldt og lige konspiratorisk nok, men god underholdning leverer Mary Higgins Clark altså!

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter