0 kommentarer

Tåge over Darjeeling af Mikael Bergstrand

af d. 7. september 2014
Info
 
Sideantal

376

Udgivet

2014

ISBN

978-87-7146-105-3

Originaltitel

Dimma över Darjeeling

 

Göran Borg har gang i en midtvejskrise. Han er blevet skilt, hans børn er voksne og gider ham ikke rigtig. Og han har mistet sin store indiske kærlighed. Det hele går bare langsomt ned af bakke, men heldigvis har Göran en god indisk ven, som snart skal giftes, og han tager derfor til Indien, selvom hans terapeut fraråder ham at løbe væk fra problemerne. Men afsted til Indien går det, og man møder nu hans indiske ven Yogi. Han er noget af et livstykke, med mange bolde i luften og altid klar med en særdeles kvik bemærkning. Det viser sig dog, at der er kommet problemer med det forestående bryllup. Det handler om finanser, og Göran siger ja til at hjælpe en god handel på vej. Desværre bliver Yogi snydt godt og grundigt. Den teplantage han tror han har købt (og solgt igen!) er på ingen måde prisen værd. Da Yogi opdager dette falder hans verden i grus, og han må vinke farvel til brylluppet med sin elskede. De to venner tager dog kampen op mod uretfærdigheden, og får endda selskab af Yogis forlovede, som viser sig at være en meget skrap forretningskvinde.

“Tåge over Darjeeling” er en herlig bog med et meget sprudlende sprog. Yogis talegaver er fortræffelige, det samme er beskrivelserne af den smukke indiske natur. Venskab er det helt store tema i bogen. Hvor langt vil man gå for en ven? Göran må siges at gå langt ud over sin egen grænse for at redde Yogis ægteskab!

Bogen er en selvstændig fortsættelse af “Delhis smukkeste hænder”. Jeg havde ikke læst denne først, men det er måske en god ide, for at få alle detaljerne om makkerparrets forhistorie.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter