0 kommentarer

Tåge om en ø af Knud H. Thomsen

af d. 25. december 2008
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

194

Udgivet

1992

ISBN

87-00-06542-0, 87-00-06543-9

 

Scenen er sat på Vindø i Kattegat i det herrens år 1497. På grund af stærk tåge strander et skib med spanske soldater på vej hjem fra krigen i Sverige. Soldaterne trives ikke med lediggangen på øen, og de vender straks deres had mod øens fredelige beboere. Mord, brand, plyndringer og voldtægt, alt det får øboerne at føle. Kun en enkelt tør sætte sig op mod niddingsmændene, tømreren Jesper Laustesøn. Hvilket kun bidrager til hans egen fredløshed, for beboerne på Vindø støtter ikke hans idealistiske korstog.

Ligesom i Thomsens første bog ‘Som himlens fugle’, er historien dyster og klaustrofobisk. Beskrivelser af tanker og fysiske omgivelser er mange og lange. Her er der dog en mere retlinet historie. Den ensomme hævner mod en flok banditter.

Det kunne lyde som manuskriptet til en gammel John Wayne film. Der bygges grundigt op til voldshandlingerne, men de lader vente på sig, for selvom Jesper Laustesøn er drevet af en indre ild, er han meget lang tid om at skride til handling. Det sker først til allersidst, desværre. Havde forløsningen, – eller rettere hævnen, været bredt lidt ud over historien, ville den fænge mere. I stedet træder bogen for meget vande, og det er hurtigt overstået da der endeligt sker noget. Synd og skam. For opbygningen, især i bogen første halvdel, er fremragende.
Et enkelt lyspunkt er bifiguren den fordrukne munk broder Jon. Han debatterer kraftigt med både lederen for soldaterne, kaptajn Kranz og med vor helt tømreren selv. Men ellers er det som sagt en tung og dyster historie.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter