0 kommentarer

Tåge i natten af Karsten S. Mogensen

af d. 16. april 2017
Info
 
Sideantal

149

Udgivet

2017

ISBN

978-87-929-9975-7

Udgave

1. udgave

 

Dette er en nem lille bog. 149 sider og nogle gode store bogstaver. Lige noget for en langsynet pensionist. Spøg til side. Det er en glimrende novellesamling bestående af 7 krimifortællinger, men lidt usædvanlige fortællinger. De enkelte fortællinger bliver ikke helt afsluttet. I den første fortælling “Jakken”, følger man en kleptoman, som kommer til at tage en jakke med hjem under en vejfest. Det viser sig, at jakken er et vigtigt spor i en mordsag, men hvordan får kleptomanen nu afleveret jakken til politiet uden selv at blive afsløret.
I “Alt på rette hylde” følger man en lejemorder, som er ude på sit første job. Det er snestorm og efter en længere vandring igennem sneen kommer han til adressen, hvor offeret vist nok befinder sig. Han banker på og bliver budt indenfor. Personen i huset er en gammel skolekammerat til morderen. Efter lidt tid husker han det helt klart. Det var jo ham de kaldte halte Hilmar igennem hele skoletiden. Hilmar som var det perfekte moppeoffer, og som nu er blevet læge og stadig boende i det samme hus. Titlen “Alt på rette hylde” henviser til en hylde med nogle glas. Hvad de indeholder må vi gætte os til, men det skulle undre mig, hvis ikke lejemorderen kommer til at levere indhold til et nyt glas.
Hvem har egentlig bestilt morderen, og hvem er egentlig offeret.
Som nævnt er der mulighed for selv at fantasere sig til slutningen på fortællingerne, og det er ganske behageligt og spændende.
En god bog til en mørk vinter aften. Jeg kan roligt anbefale den.

Lån på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter