0 kommentarer

Syvsoverne af Henrik Nordbrandt

af d. 3. februar 2009
Info
 
Sideantal

71

Udgivet

1994

ISBN

87-00-19988-5

 

Henrik Nordbrandt debuterede med digtsamlingen “Digte” i 1966 og regnes i dag for at være en af Danmarks mest betydningsfulde digtere. Han har hovedsagligt udgivet digte, men også børnebøger, essays, en erindringsroman samt en tyrkisk kogebog kan tælles med i samlingen. De sidste mange år har Nordbrandt levet i udlandet, bl.a. Tyrkiet og Grækenland, men ofte vender han tilbage til Danmark, hvor han gerne blander sig i den offentlige debat, når det drejer sig om religion, politik m.m. Nordbrandt har fået op til flere priser, bl.a. Nordisk Råds Litteraturpris for digtsamlingen “Drømmebroer” i 2000.

Nordbrandts digtsamlinger har en særlig melankolsk tone, og den tone synes jeg specielt godt om i digtsamlingen “Syvsoverne”. Temamæssigt kredser digtene om kærlighed, død, afsked og sorg, men især fremstillingen af nærvær som fravær og fravær som nærvær fremskrives som et stort paradoks i Nordbrandts sprogverden. Det ses bl.a. i digtet “vilde rosenbuske”:

“de vilde rosenbuske i støvregnen
er ikke melankolske, er ikke
triste og ikke engang bedrøvede”

Der er næppe en blomst, der er blevet brugt og misbrugt end rosen. I digtet “vilde rosenbuske” forsøger Nordbrandt at rense rosen for den betydning, der er tillagt den: melankolien, bedrøvelsen, kærlighed og længsel, så det bliver et fravær af betydning ved brug af negation. Nordbrandt insisterer på, at rosen ikke er billede på noget, men billedet skabes alligevel i og med sproget. Dermed præges digtet af den melankoli, som den ellers forsøger at afskrive.
Digtet er et godt eksempel på et gennemgående træk i “Syvsoverne”. Nemlig at der er et paradoksalt spil mellem verden og sprog, og et fokus på jegets forholden sig til begge dele.

“Syvsoverne” er en fantastisk digtsamling og Nordbrandt en fænomenal digter. Tag og læs ham.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter