0 kommentarer

Svinehunde af Lotte Hammer og Søren Hammer

af d. 11. juni 2010
Info
 
Sideantal

399

Udgivet

2010

ISBN

978-87-02-08221-0

 

Svinehunde – er ikke betegnelsen på de 5 pædofile mænd, der en mandag efter efterårsferien findes nøgne og maltrakterede, hængt i en gymnastiksal i Bagsværd. Svinehunde er betegnelsen på den svinehund, der bor i os alle – den, der vil have en hævn så stærk, at en juridisk rettergang ikke er nok.

En gruppe af voksne mænd og kvinder, der hver især kender til seksuelt misbrug af børn – enten på egen krop eller ved at ens barn er blevet seksuelt misbrugt af en voksen – slutter sig sammen og dræber på bestialsk vis de 5 pædofile mænd, der har ødelagt deres liv.

Chefkriminalinspektør Konrad Simonsen og hans team får til opgave at finde frem til gerningsmændene, men det viser sig at være en svær opgave, for snart opstår der en folkestemning, der synes, at de pædofile har fået det, de har fortjent og derfor ikke ønsker at hjælpe politiet på sporet af morderen.

Vi følger parallelt opklaringsteamets besværligheder med at få afdækket sandheden, og gerningsmændene/kvinderne og deres grufulde baggrundshistorier, herunder grunde til at bære på et had så stort, at det fører til likvidering af de pædofile.

En spændende, velskrevet og uhyggelig krimi – der samtidig sætter nogle tanker i gang om pressens magt i samfundet og om hvor ens egen sympati ligger, når nogen “får hvad de har godt af”.

En flot debutroman af søskendeparret Lotte og Søren Hammer. Vi ser gerne mere fra den kant.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter