0 kommentarer

Sværdets Mester 3: Tyvekongens By af Mette Finderup

af d. 21. december 2012
Info
 
Sideantal

61

Udgivet

2012

ISBN

978-87-02-08249-4

 

Drengen med spaghettiarmene drager videre, for at få penge nok til at få sværdet ‘Blodtunge’ smedet om, så hans brors hvileløse sjæl kan frigives. Det er imidlertid ikke nemt at klare sig, når man er en lille, undseelig svækling, og slet ikke i Tyvekongens by.

Milo må i bogstaveligste forstand gå igennem en masse lort, inden han kommer til Stormen, som heldigvis er villig til at forsyne ham med penge og en modvillig slave, som han kan ofre til sværdet senere på rejsen. Og således beriget med en arbejdsbi og et par gode råd fra tyvekongens søn er Milo og hesten klar til at drage på nye eventyr.

“Tyvekongens by” var næsten for kort en bog. Bedst som jeg syntes, at jeg var ved at lære Milo lidt bedre at kende, traver han atter ud af tyvekongens by og dermed ud af bogen. Heldigvis er Mette Finderup og folkene på Gyldendal klar over, at bogen er let fordøjelig og på udgivelsestidspunktet var der således kun et lille halvt års tid til nummer fires udgivelsesdag.

Det er svært ikke at blive hooked på historien om Milo og hans eventyrlige færd. Vi har ikke at gøre med en specielt sympatisk hovedperson. Milo er slatten, højrøvet og temmelig uvidende. Men historien er godt fortalt, tempoet forrygende og illustrationerne forblindende.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter