0 kommentarer

Suverænen af Claus Beck-Nielsen

af d. 2. juli 2009
Info
 
Sideantal

328

Udgivet

2008

ISBN

978-87-02-06868-9

 

Jeg håbede, at den seneste roman fra projektet Das Beckwerk, ”Suverænen”, var ligeså god som forgængeren, skrevet af clausbeck-nielsen.net, ”Selvmordsaktionen”, hvor de to europæere, Nielsen og Rasmussen med deres demokratikasse rejser til Irak i amerikanernes fodspor at indføre demokratiet. Den havde sådan cirka bare det hele. Den udfordrede med sin anderledeshed både intellektet, synet på verden, mig selv, kunsten og litteraturen. Og så var den bare ganske enkelt spændende, velskrevet og velkomponeret (det Svenågeske tilbage/fremsyn).
Men alt dette kan Suverænen ikke leve op til.
Rasmussen og Nielsen er i ugerne op til præsidentvalget i 2004 draget til USA, for, som Tocqueville, at kortlægge og se ” den realiserede utopi” – Amerikas demokrati.
Thomas Skade – Rasmussen Strøbech, som Rasmussen i virkeligheden hedder, er manden, der får idéen og har visionen, han ansætter Nielsen som historiens fotograf – det er hans opgave at aflægge det historiske vidnesbyrd til den danske presse. Men det er ikke den Nielsen, vi kender fra ”Selvmordsaktionen”, han er nemlig gået tabt under missionen i Irak (det har de kære Nielsener det med at gøre). Den nye Nielsen, der i øvrigt ligner den gamle, udover en par småting f.eks., er han ikke vegetar, men det må han bide i sig, skal nemlig overtage den gamles funktioner, inklusive privatlivet.
Undervejs bliver de to danskere, hvis roller undervejs skifter karakter, (for er det i virkeligheden Nielsen, der styrer missionen og ikke Rasmussen? og findes den virkelig utopi i USA eller i Horne Land?) sat på alvorlige prøver; deres demokratikasse bliver forsinket; de bliver ikke taget seriøst og bliver opfattet som underholdere, og da kassen endelig kommer frem opfatter amerikanerne gudhjælpemig selve legemliggørelsen af demokratiet som en bombe.
Ja, i virkeligheden kunne man skrive uendeligt meget om Das Beckwerk og hedengangne Claus Beck–Nielsen, men det giver længdebegrænsningerne desværre ikke plads til. Men jeg må blot sige, at denne gang er jeg ikke ligeså begejstret som sidste gang, selvom ”Suverænen” helt klart har sine sjove, påfaldende og skæve elementer, så forbliver romanen altså bare for kedelig, når en flyrejse f.eks. strækker sig over 20(!) sider, hvor der stor set ikke sker ret meget. Men når det er sagt, så skal denne roman selvfølgelig også læses, for projektet Das Beckwerk, er og bliver et af det mest interessante herhjemme, og så kan vi bare se frem til, at der højst sandsynligt kommer en bog om en Iran-rejse og håbe på, at den lever op til forventningerne.

Samhørende med: Selvmordsaktionen (1) og Store Satans fald (3)

Lån bogen på Bibliotek.dk

 

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter