0 kommentarer

Super 4 – Zombiehjernen af Ry Kristensen

af d. 24. maj 2020
Info
 
Sideantal

155

Udgivet

2018

ISBN

978-87-7190-809-1

Originaltitel

Nr to i Super 4 serien.

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Vi starter præcis hvor den første i serien slutter. Og man får nok mest ud af at have læst etteren først, men man kan godt læse toeren separat. For historien er en helt anden.

De fire børn bliver hentet og taget med til udlandet. Her skal de sammen med nogen soldater hjælpe med at udrydde zombier og vigtigst af alt finde lederen af zombierne. For almindelige zombier kan ikke tænke, men det kan denne her zombie, da den er mere udviklet end de andre. Det er ikke en nem opgave og både deres kræfter, viljestyrke og sammenhold kommer på en prøve. Men de får opgaven løst og selv om det ikke er alle der kommer hjem igen, så er vores fire helte i hvert fald kommet igennem en opgave der nok var lidt hårdere end først forventet. Og som i etteren lægger toerens slutning op til at der kommer en historie mere.

Denne er lidt mere voldsom og uhyggelig end første bog i serien, men stadig underholdende og hæsblæsende spændende. Og man bliver fanget ind i historien så bogen er svær at give slip på. Og både unge og voksne kan få en oplevelse ved at læse bogen.

Ry skriver rigtig gode historier som fanger en som læser. Det er en god evne at have som forfatter. Dog ville denne bog have haft gavn af lidt ekstra korrekturlæsning, men det skæmmer ikke historien, så det kan man sagtens bære over med. Og alt i alt er det en historie som fortjener flere læsere. For man får smæk for skillingen, spænding, lidt uhygge og ungdomskærlighed i en stor blanding. Det fungere sindssygt godt.

Jeg sad undervejs og forestillede mig hvordan man nemt ville kunne omdanne bogens historie til tegnefilm eller tegneserie, for det er meget levende beskrevet og man behøver ikke bruge ret meget fantasi for at forestille sig omgivelser, karakterer og zombierne. Det er virkelig genialt og godt ramt.

Det er dog vigtigt at man enten har lært lidt engelsk eller kan få lidt hjælp når man læser, da der er lidt tale på engelsk undervejs i teksten. Men det gør ikke historien sværere at læse, så giv den en chance alligevel.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter