0 kommentarer

Super 4 af Ry Kristensen

af d. 24. maj 2020
Info
 
Sideantal

129

Udgivet

2016

ISBN

978-87-93420-21-2

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Dette er første bog i Super 4 serien. Og den starter lige på og hårdt. Vi møder Max som kommer fra en familie der ikke har de store midler. Han vil gerne vinde en ny cykel, men det er andenpræmien i en konkurrence og desværre – syntes han – vinder han førstepræmien. Et ophold på Annabelle, en sommerskole som mest er for børn af rige forældre. Max har ikke lyst til at tage afsted, men han ankommer og får faktisk en god værelseskammerat. Han møder også andre som han får et godt forhold til. Især Eva, som skiller sig ud fra mængden. Da der kommer nogen onde mennesker til skolen og kræver løsepenge fra alles forældre bliver Max og hans venner sat på lidt af en opgave. De bliver nemlig ikke fanget til at starte med. Og da de først bliver fanget kan de sammen lægge en plan, for de har nemlig opdaget noget om hinanden. De har hver især superkræfter. Men kan de klare det og kan de sørge for at der ikke er nogen som bliver skudt af de onde?

Det er en hæsblæsende, spændende og samtidig underholdende bog. Og man er ikke i tvivl om at selv om der er en slutning i denne bog, så lægges der op til næste bog i serien. Så man bliver nysgerrig fordi forfatteren formår at holde en fanget. Det er virkelig en spændende historie.

Bogen henvender sig til større børn og unge. Men kan også læses af voksne. Man vil i disse tider sige bogen henvender sig til alle, men jeg vil personligt mene at denne bog især vil kunne fange drenges interesse.

I det hele taget er det en historie som klart kan anbefales og som man vil kunne hygge sig med når man har brug for at læse noget som kan få en væk fra hverdagens trummerum.

En virkelig god start på en serie.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter