0 kommentarer

Sultanens juvel Af Katie Hickman

af d. 22. juni 2011
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

311

Udgivet

2011

ISBN

978-87-92621-39-9

Originaltitel

The Pindar diamond

 

“Sultanens juvel” er en selvstændig fortsættelse af “Det gyldne bur”. Der er nu gået et par år siden købmanden Paul forlod Konstantinopel og derved også håbet om at se sin elskede Celia igen. Han er nu taget til Venedig, hvor han er ved at drikke og spille sin formue væk. Pludselig hører han om en sjælden juvel, der er dukket op, og han bliver overbevidst om, at hvis han får fat i denne, vil den føre ham til Celia. Juvelen skal dog vindes i et kortspil, hvor alle bestemt ikke har reelle hensigter.

Samtidig hører vi om en omrejsende gøglergruppe, kun bestående af kvinder. De påtager sig opgaven med at bringe en syg ung kvinde og hendes barn til Venedig. Barnet har dog deforme ben og ligner en havfrue, så de forsøger så vidt muligt at skjule barnet, så det ikke falder i hænderne på de forkerte.

Romanen foregår i 1600 tallets Venedig og er ganske medrivende. Historien er måske lidt tynd, men forfatteren formår at skabe både spænding og mystik undervejs. Man græmmes over Paul og Celias skæbne og håber det skal lykkes dem at finde hjem til sidst.

Jeg tror nu ikke mange vil få så meget ud af bogen med mindre de har læst “Det gyldne bur” først. Så nye læsere af Katie Hickman bør klart begynde der.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter