0 kommentarer

Sudden death af Anne Holt og Even Holt

af d. 12. januar 2016
Info
 
Sideantal

439

Udgivet

2015

ISBN

978-87-02-17398-7

Originaltitel

Sudden death (norsk)

 

Dette er anden bog med Sara Zuckerman i hovedrollen, jeg har ikke læst den første og da denne sagtens kan læses for sig, bekymrer det mig ikke.

Sara er hjertelæge og meget dygtig til sit arbejde. Hun dater en fyr som interesserer sig voldsomt for fodbold, noget der absolut ikke siger hende noget. En dag redder hun tilfældigvis en fodboldspillers liv og møder chefen for klubben. Han er udover at være ejer af fodboldklubben også passioneret kunstsamler, noget som Sara til gengæld går højt op i.

Chefen for fodboldklubben har for nogle år siden været udsat for et hjemmerøveri, noget uvurderlig kunst blev stjålet, og frygtelige konsekvenser ramte hele familien.

Sara har førhen været med til at opklare en større sag og nu kommer hun måske til det igen, da hendes tidligere kollega har opdaget noget som tyder på, at det ikke er tilfældigt, at der er flere fodboldspillere der gennem kortere tid er døde af hjertestop. Man har ikke kunne påvise at der er benyttet doping, men der er for mange som er døde til at det bare kan være tilfældigt… Der er i hvert fald noget galt, for han kan blandt andet konstatere at spillere pludselig er blevet fysisk hurtigere på meget kort tid, deres alder kan godt være høj da forbedringen i deres spil er indtruffet og ikke mindst er der pludselig ikke mulighed for at komme ind og læse deres papirer…

Om sagen bliver opklaret vil jeg lade læserne selv finde ud af og så vil jeg ellers sige at bogen måske nok er spændende, selv om man ikke er fodboldfan. Det er en god historie, som man bliver nysgerrig for at høre, hvordan ender. Desværre er der allerede fra start af så mange grammatiske fejl at man bliver irriteret og nærmest kommer til at sidde og lede efter, hvornår der står noget forkert igen. Det gør altså læseoplevelsen noget dårligere. Så en ekstra korrekturlæsning havde bestemt ikke gjort noget.

Men selve historien holder vand og er ikke som andre krimier, hvor man har et bestemt plot. Her er der mange flere grene og detaljer at holde styr på, hvilket giver en noget at tænke over.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter