0 kommentarer

Story of My Life af Jay McInerney

af d. 6. januar 2014
Info
 
Forfatter
Genre
Sideantal

188

Udgivet

1988

ISBN

0-7475-0180-7

Originaltitel

Story of my life

 

I 1980´ernes pulserende New York har yuppierne har sat sig tungt på byen. Alt handler om udseende, biler, lejligheder, den nyeste teknik, designertøj, stoffer, alkohol og masser af sex.

I dette miljø bor Alison Poole, en ung kvinde i 20´erne, der burde have fod på sin egen tilværelse. Det har hun ikke, hun har dårlig selvtillid og er selvdestruktiv, hvilket hun søger at camouflere under en rap attitude. Hun søger bekræftelse hos mænd, som hun udnytter for egen vindings skyld.

Alison´s hverdag går med fester, tænke på sin ekskæreste, som hun stadig har følelser for, sniffe kokain, kontakte faderen for at bede ham betale undervisningsafgiften på universitetet og fastholde interessen for Dean, der er seneste skud på stammen over mænd, som Alison forfører.

Det er en overfladisk og følelseskold tilværelse, men det er den eneste tilværelse hun kender.

Alison elsker dog kunsttimerne på universitetet, faderen hader det da kunst er useriøst, måske derfor han ikke betaler for undervisningen. Hun bekymrer sig for sin fremtidige uddannelse og sin hverdag, og dagene bliver ikke lettere for hende da hun finder ud af, at hun er blevet gravid.

“Story of my life” er en roman, der handler om at gå i hundene og hvordan man forsøger at fremstå som en verdensmand selvom man er en stakkel. Amerikansk socialrealisme i en nøddeskal.

McInerney er en mesterlig fortæller, der har en direkte og nøgternt beskrivende fortælleform. Personerne er uansvarlige og udsvævende, men beskrevet på en neutral måde så man ikke får ondt af dem.

En lille perle af en bog, som fortæller om et menneskes deroute – en fin og læseværdig bog til læsere, der er glade for socialrealisme.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter