0 kommentarer

Stormsøsteren af Lucinda Riley

af d. 3. april 2017
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

581

Udgivet

2017

ISBN

978-87-638-4413-0

Originaltitel

The storm sister, oversætter: Ulla Lauridsen

 

“Stormsøsteren” er andet bind i Lucinda Rileys serie “De syv søstre”. Vi følger nu Ally, der får den barske nyhed om adoptivfaderens død mens hun er på ferie med sin nye kæreste Theo. De har mødt hinanden via deres erhverv som professionelle sejlere, og deres forhold er hurtigt blevet alvorligt. Ally må dog skynde sig hjem til barndomshjemmet i Geneve, hvor Ally og hendes 5 søstre er vokset op. De er alle adopterede og som en del af sit testamente, har faderen givet hver datter en ledetråd til at opsøge deres herkomst. Så vidt de ønsker det. Ally får bla. en bog om komponisten Edward Grieg, skrevet af en mindre kendt komponist Jens Halvorsen. Bogen er dog på norsk, så mens hun får den oversat til engelsk, rejser hun tilbage til England, hvor hun sammen med Theo skal deltage i en vigtig sejlads. Vejret er dog dårligt, og Theo beordrer Ally i land på grund af hendes sikkerhed… Allys liv tager nu en voldsom drejning, og hun beslutter sig derfor til at drage til Norge for at finde sine rødder.
Bogen skifter nu hovedperson til den unge Anna, der levede flere hundrede år tidligere. Hun er en god sangerinde og bliver opdaget af en professor fra Christiania (Oslo), som tager hende med fra den lille bygd til storbyen. Her venter der mange nye oplevelser for Anna, bla. i form af deltagelsen i en hel ny Grieg komposition. Her møder hun den unge musiker Jens som hun falder for, og de to tager snart på en lang rejse sammen, så Jens kan starte på musikkonservatoriet i Tyskland. Men hårde tider venter forude for det unge par.
“Stormsøsteren” er en helt igennem herlig roman, som er svær at slippe. Bogen er lang, men alligevel vil man ikke have at den stopper! Som i forgængeren finder den unge kvinde sine rødder, som indeholder flere overraskelser og glemte hemmeligheder. Vi får også lidt flere hints om den mystiske afdøde adoptivfar, for er han virkelig død eller hva? Og mysteriet om den sidste og udeblevne syvende søster tager også fart, så der er ingen tvivl om, at der er adskillige bind tilbage i denne dejlige serie. Stormsøsteren kan sagtens læses uafhængigt af første bind, men hvorfor ikke være med fra starten og få det hele med.

Lån bogen på Bibliotek.dk

 

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter