0 kommentarer

Storm Front af Jim Butcher

af d. 24. januar 2008
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

352

Udgivet

2005

ISBN

978-0-356-50027-0

Originaltitel

Ikke oversat til dansk

 

Vi befinder os i nutidens Chicago, hvor langt de fleste mennesker lever deres helt almindelige liv, lykkeligt uvidende om de overnaturlige væsener, der færdes iblandt dem.
Dette gælder dog ikke for seriens hovedperson privatdetektiven Harry Dresden, som med sine medfødte, magiske evner udmærket er klar over, at vampyrer, varulve og spøgelser er endda meget virkelige, og til tider også meget farlige.

Dresden er den eneste troldmand på “de gule sider” og hans annonce lyder:
“Lost items found. Paranormal Investigations. Consulting. Reasonable rates. No Love Potions, Endless Purses, or Other Entertainment.”
Det er de færreste almindelige mennesker, der egentlig tager ham alvorligt, men en af dem som gør, er den hårdtslående og kompromisløse kvindelige politiofficer Karrin Murphy – som arbejder i afdelingen for specielle sager, og indimellem benytter Harrys ekspertise (når hun altså ikke lægger ham i håndjern, fordi der er ting han har skjult eller fortiet).

I første bog ”Storm Front”, lægger Jim Butcher relativt traditionelt ud, med at Dresden får to nye sager: En kvinde eftersøger sin forsvundne ægtemand, og et kærestepar er omkommet på mystisk vis under et romantisk stævnemøde (deres hjerter er eksploderede). Men hurtigt er både mafiabossen Gentleman Johnny Marcone og vampyren Madam Bianca involveret i sagen, og Harry får ekstra problemer på halsen da “Det Hvide Råd” – en slags troldmændenes højesteret – pludselig beskylder *ham* for at have begået de to mord. Sagen skal opklares, og det hurtigt, hvis det ikke skal blive hans sidste.

Film Noir detektivgenren a la Chandler blandes med pulp og “urban fantasy” og tilsættes med rund hånd en dosis spænding, humor og gys. Forfatteren Jim Butcher har mange underholdende og originale ideer, og der er udover en rivende handling med masser af nervepirrende action også afsat plads til kærlighed og dystre, moralske dilemmaer.

Jim Butchers serie om Harry Dresden, er endnu ikke oversat til dansk, men må altså stadig nydes på originalsproget (engelsk).
Der er på nuværende tidspunkt udkommet 9 bind i serien: 1–Storm Front 2–Fool Moon 3–Grave Peril 4–Summer Knight 5–Death Masks 6–Blood Rights 7–Dead Beat 8–Proven Guilty 9–White Night

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter