0 kommentarer

Storm 1 – Dybets verden af Philip Dunn & Don Lawrence

af d. 23. maj 2020
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

48

Udgivet

2020

ISBN

978-87-93952-08-9

Originaltitel

De diepe wereld - oversat af Lea Mejdahl Christiansen

Udgave

1. udgave

 

Forlaget E-voke har for alvor sat gang i Storm serien med udgivelsen af Dybets verden, der er en dejlig gammel sag fra 1978. Interpresse udgave 3 album i serien i 80’erne, bl.a. dette album, men E-voke går hele vejen og har allerede udgivet prøvealbummet Kommandør Grek (Storm 0), og udgiver nu resten af serien i kronologisk rækkefølge.

Astronauten Storm bliver sendt afsted i sit rumskib, for at udforske den berømte røde plet på Jupiter, der er en flere århundreder gammel storm. Meget sigende bliver Storm suget ind i stormen, og da han slipper fri, er rumstationen, som han blev udsendt fra, forsvundet. Han går i dvale og rejser hjem til jorden, men et større chok venter ham: Verdenshavene er væk og de samfund han finder, ligner en blanding af oldtidens Grækenland, urtiden og en mystisk fremtid, hvor kæmpeøgler og grumme diktatorer lever side om side.

Dybets verden er vidunderlig scifi-fantasy eventyr. Jeg er totalt fascineret af genreblandingen og blandingen af fremtidsteknik og oldgammel kultur. Oldtids steampunk? Der er gang i historien, hvor farerne lurer i en uendelighed, og Storm og hans makker, den smukke Rødhår, har ikke et øjebliks ro.

I Kommandør Grek blev man i ekstramaterialet oplyst om de mange skiftende forfattere til serien, og det tager lidt tid, inden serien finder sit leje. Bl.a. blev Philip Dunn skrottet som forfatter efter dette album, som jeg ellers synes har en rigtig fed historie. Det skal blive spændende at følge seriens udvikling, især når vi når til de album, vi ikke har set på dansk tidligere.

Don Lawrence havde en malerisk stil, som jeg er vild med, og det er virkelig flot. I denne nye udgave er der ekstra saft og kraft i farver og streg, ift. de gamle udgaver, der virker matte og slørede ved siden af den nye. E-voke er et forlag der går i detaljen og arbejder grundigt og professionelt med deres udgivelser. Denne gang er der kræset ekstra for læserne. Lawrence var typen der tegnede hele rammen ud, og først lagde talebobler på bagefter. Det har E-voke brugt i en positiv forstand, ved at skalere taleboblerne og gøre skriftstørrelsen mindre, hvorved vi får meget mere af Lawrence’ tegning at se. Jeg synes det er et ret genialt træk! Godt set!

 

Lån tegneserien på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter