0 kommentarer

Stoner af John Williams

af d. 25. juni 2015
Info
 
Sideantal

303

Udgivet

2014

ISBN

978-87-11-35760-6

Originaltitel

Stoner

Udgave

1. udgave

 

Den fantastiske historie bag “Stoner”, der udkom i al ubemærkethed i 1965 og nu et halvt århundrede senere er blevet en litterær sensation, kan du læse dig til andetsteds. Men at bogen vitterlig er alle lovprisninger værd, kan du trygt tage denne anmelders ord for.

Det starter trist, så bliver det gradvis værre, og til sidst græd jeg som pisket over stakkels William Stoners vanskæbne. John Williams må have været en grusom mand, når han på så udspekuleret vis tillader sig at martre en sympatisk og helt igennem vennesæl fyr så voldsomt og uretfærdigt. Det er skrækkeligt – og skrækkeligt dragende.

Allerede på første side advarer forfatteren sin sagesløse læser om Stoners deroute: “Han blev aldrig mere end lektor, og få studerende huskede ham klart efter at have fulgt hans kurser … for de ældre er hans navn en påmindelse om, hvad der venter dem alle, og for de yngre er det blot en lyd, der ikke fremkalder nogen erindring eller identitetsfølelse.”

Orker man at læse en bog om sådan en mand? Ja, overraskende nok. For John Williams formår med enkle midler at trænge ind bag facaden ikke kun på sin kejtede hovedperson, men på alle de medvirkende, så de fremstår strålende troværdigt og hver især agerer i overensstemmelse med deres iboende arv og miljø. Begivenhederne er tragiske, men uafvendelige.

Handlingen er simpel. I årene op mod første verdenskrig vokser Stoner op som søn af fattige bønder på en lille jordlod i Missouri. Allerede fra barnsben forlener det hårde slid og forældrenes fatalistiske fåmælthed ham med den ludende holdning og skæbneforagt, der skal præge ham resten af livet.

En klarsynet lærer sporer den indadvendte, unge mand, der knapt har åbnet en bog før i sit liv, ind på den klassiske angelsaksiske litteratur, og så er hans livsbane bestemt. Venner får han kun få af, og den pige, som det trods gensidig, næsten sygelig generthed lykkes ham at fri til, udvikler sig til at blive en hustru fra helvede. Både deres ægteskab og deres dejlige datter er forudbestemt til at lide en krank skæbne.

Stoner udvikler sig til at blive en fremragende lærer og opnår også at møde den ægte kærlighed, før skæbnen – i form af en bitter overordnet – atter er ham ilde stemt. Det er bestemt ikke retfærdigt, men det kan bare heller ikke være anderledes.

Skabt i midten af 1960’erne er “Stoner” naturligvis ikke en moderne roman. Det er en klassisk udviklingshistorie med en distanceret, alvidende fortæller. Men netop fordi forfatteren formår at opbygge og forsvare alle sine karakterer så inderligt og troværdigt, bliver den gammeldags form en dyd med nogle evigtgyldige kvaliteter, som man griber sig i at savne i megen nyere litteratur.

Jens Christian Grøndahl leverer en lavmælt, lydefri fordanskning, der yder originalen fuld retfærdighed.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter