0 kommentarer

Stonehenge kulten af Sam Christer

af d. 23. september 2011
Info
 
Sideantal

535

Udgivet

2011

ISBN

978-87-7677-232-1

Originaltitel

The Stonehenge legacy

Udgave

1.udgave

 

Arkæologen Gideon Chase får et chok, da han erfarer at hans far har begået selvmord. De havde ganske vist ikke haft kontakt de seneste år, men selvmordet overrasker meget. Og da Gideon læser faderens selvmordsbrev, begynder han for alvor at forstå, at der ligger mange grunde bag. Dagen før selvmordet bliver en ung mand slagtet ved Stonehenge som en del af en rituel handling. En hemmelig kult står bag og Gideon finder hurtigt ud af, at hans far har været en stor del af denne. Og efter at han finder faderens dagbøger begynder Gideon at indse, at han selv spiller en stor rolle i hele foretagendet. Sammen med politibetjenten Megan forsøger Gideon at afsløre den ældgamle kult, der tilsyneladende ofrer mennesker på Stonehenge for at tilfredsstille de gamle guder, der findes i stenene.

Bogen sælger sig selv som en konkurrent til Dan Browns bøger. Og man kan skam sagtens nikke genkendende til den store brug af koder og dramatiske loger. Faktisk så meget at det ligner lidt for meget genbrug efter min smag. Selve handlingen er spændende og man bliver hurtigt revet med. Dog synes jeg ikke rigtig plottet virker så gennemtænkt, og lidt for mange tråde bliver ikke fulgt til ende. Så Sam Christer må nøjes med 2 stjerner fra min side i denne omgang.

spændende bøger. hemmelige foreninger. kult. England. Stonehenge. 2010-2019

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter