0 kommentarer

Støvets land af Mette Finderup

af d. 30. oktober 2008
Info
 
Forlag
Sideantal

393

Udgivet

2008

ISBN

978-87-7055-460-2

 

Med en lidt kantet start på andet bind om Shilla’s eventyr i dødens verden, sætter Mette Finderup endnu engang tyvetøsen i vanskeligheder. Da vi forlod hende sidst, havde hun endnu engang et spøgelse efter sig, denne gang er det Vendor og hans ondskabsfuldhed er på ingen måde formindsket, efter dødsfuglene åd ham og forvandlede ham til det spøgelse, han er nu.

Shilla er vendt tilbage til sin levende verden, hun får sit hus tilbage og er sådan set også rig nok til at klare sig, men Vendor leder efter hende og næsten hver nat skriger et nyt offer sin smerte ud – for Vendor går efter alle små piger som har den ringeste lighed med Shilla i sin jagt på hende og dødspræsterne kan tilsyneladende intet gøre.

En dag bliver Shilla opsøgt af Søster Atla og sammen med Mester Gillius konspirerer de 2 på at få Vendor manet i jorden – desværre for sent for Shilla som er lokkemaden og hun dør. Men selvfølgelig stopper historien ikke der.

Det er tydeligt at Finderup har fantasi. Og det er tydeligt at hun gerne vil fortælle en sindrig fantasy-historie. Hun slipper også fra det nogenlunde godt, der er bare nogle punkter, hvor jeg synes man kan mærke at hun ikke får alt ud hun ville og så bliver historien påvirket af det, men hatten af for forsøget og “Støvets land” er da også en værdig fortsættelse.

Jeg giver den 3½ stjerne 😉

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter