0 kommentarer

Stenslag af Anna Pia Holmgaard

af d. 29. maj 2016
Info
 
Sideantal

256

Udgivet

2016

ISBN

978-87-406-0889-2

Originaltitel

Stenslag

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Til at starte med er det lidt forvirrende med alle de personer, man møder. Men efterhånden som man kommer ind i historien, finder man ud af, at de alle har noget med hinanden at gøre på forskellig vis. Nogen er eksmænd og ekskoner. Nogen er børn af de andre. Nogen dater de forskellige. Nogen lærer hinanden at kende grundet vold, sygehusbesøg og ferien som de alle på forskellige vis ender på i Skagen. Nogen i sommerhus, nogen på campingplads og nogen på hotel.

Det er faktisk en historie, der godt kunne udspille sig lige rundt om i de flestes liv idag. For der er skilsmisser, dine, mine og vores børn. Voldtægten af den unge kvinde i nattelivet. Musikeren der bare er træt af det hele og derfor ser frem til en sommerferie i ro.

Vi møder familien med de to børn, hvor faderen er utro med en kvinde som går højere op i karriere. Han vil ikke erkende, at hans ægteskab er slut. Heller ikke da hans søn stikker af, mens de alle er på vej til Skagen. Hans mor får heldigvis hjulpet sit barnebarn, og selv om hun selv oplever en tragedie midt i det hele, så formår hun alligevel at være en god farmor.

Vi møder den unge kvinde, der er i byen med sine veninder og går med en musiker tilbage til en bus, at han derefter voldtager hende, regner hun dog slet ikke med. Hun ender med, for at komme væk fra det hele, at tage med veninderne i sommerhus i Skagen. Men ikke alle veninderne er lige fintfølende overfor hendes situation. Dog får den ene af hendes veninder i den grad hjulpet hende videre.

Vi møder også to piger på tur. De har ingen penge, de har fået et lift af en gut, og nu har den ene af dem stukket ham med en kniv, så han er ved at forbløde. Da manden vågner op igen på sygehuset, er de to piger væk. Han møder kærligheden på sygehuset og ender på ferie i Skagen med sin nye kæreste og hendes to børn. I Skagen møder han pigerne igen…

Der er rigtig mange detaljer at holde styr på, men jo længere ind i bogen man kommer, jo nemmere er det. Dog er slutningen en smule vag, da man lidt forventer noget andet, end det der sker!

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter