0 kommentarer

Stenen til Vigdis af Mats Wahl

af d. 12. juni 2009
Info
 
Forfatter
Forlag
Omslag
Sideantal

96

Udgivet

2001

ISBN

87-562-9170-1

Originaltitel

Folket i Birka

Udgave

1.udgave

 

“I næste øjeblik havde han ulvens kæber i låret, og han mærkede den voldsomme smerte, da den bed igennem.”
Drengen Holmsten bliver en vinterdag i Birka angrebet af et ulvekobbel. En hændelse der får skæbnesvangre følger for ham og hans familie.
Det er på den tid hvor vikingerne hærgede i det meste af Europa, og Birka går ikke ram forbi. Danerne kommer fra Hedeby i Jylland, og deres by betyder stor ulykke for Holmstens familie.

Bogen er rigt illustreret af Sven Nordqvist. Det er nogle imponerende billeder der passer godt til Mats Wahl lille og forholdsvis simple historie. Faktisk er historien så kort, at havde der ingen illustrationer været, havde læseren nok følt sig snydt.

Til sidst er der en faktadel, skrevet af Björn Ambrosius, om livet på vinkingetiden. Det understøtter Wahls beretning, der så vidt muligt holder sig til det man ved.
Her får du to ting: En god og flot (børne)bog med faktadelen som ekstra bonus. “Stenen til Vigdis” er dog mere interessant ud fra en interesse i vikingerne end den er egentlig spændende, og derfor bliver det ikke til mere end 3 stjerner.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter